Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hillerød får brug for flere institutioner

Nyeste prognose viser et behov for at bygge nye børneinstitutioner. I nogle områder er der dog ledig plads

Der er stor forskel på, hvor der er mangel på vuggestuepladser - og hvor pladserne står tomme i Hillerød Kommunes børnehaver.

Det viser den seneste prognose, som Børne- og Familieudvalget fik præsenteret på deres møde i april.

Prognosen viser overordnet, at der kommer flere børn til kommunen. Men hvor der er behov for at bygge nyt - og hvor der er behov for at skære ned, er vidt forskelligt på tværs af kommunen.

Ifølge prognosen vil børnetallet for de 0-5-årige stige med 8 procent i de kommende fire år fra 2017 til 2021. De næste 10 år er stigningen helt oppe på 31 procent. Stigningen er dog væsentligt lavere, end den politikere blev præsenteret for sidste år.

Her er en oversigt over, hvordan det står til i de forskellige distrikter:

Hillerødholm distrikt:

Der vil være behov for at udvide kapaciteten markant fra 2020 og frem. En mulig løsning er, at en specielgruppe, der holder til i Lønhuset, flyttes til ny lokation og gør plads til vuggestuegruppe på 12-14 børn. Desuden skal det undersøges, om der kan bygges en institution i det nye boligområde Frederiksbro.

Gadevang distrikt:

Prognosen viser, at der ikke umiddelbart er behov for at udvide kapaciteten i Gadevang. Antallet af opskrevne børn i 2017 overstiger dog prognosetallene. Bestyrelsen ønsker at udvide rammerne. Derfor skal behovet for en udvidelse undersøges nærmere frem til næste møde i maj.

Frederiksborg distrikt:

Der vil allerede fra 2018 opstå et behov for yderligere vuggestuepladser i distriktet. Børnehjørnet forventes nedlagt, når det gamle sygehus fraflyttes. Der er ikke projekteret med en daginstitution i byggeriet af det nye supersygehus. Kommunen får ved lukningen en forpligtigelse til at anvise en ny dagtilbudsplads til 81 børn. På kort sigt kan en omlægning af Væksthusenes afdeling Spiren og en permanent udbygning af Væksthusenes afdeling Chilli klare udfordringerne. Udbygningen skal stå klar senest primo 2019. Der kan også udbygges på Kildedalen til 2020. Anlægsønskerne præsenteres i maj.

En mulighed er også at renovere bygningen Favrholm på Roskildevej 155 eller bygge en ny institution på adressen. Kommunen kan også etablere udflytterbørnehave til institutioner med overskydende kapacitet eller tildele pladser i institutionerne i yderområderne, hvor der er ledig kapacitet, efter princippet at forældrene selv transporterer børnene.

Ålholm distrikt:

Der er ledig kapacitet.

Alsønderup distrikt:

Der er ledig kapacitet. Forvaltningen vil samtidig holde øje med, om forældre i Alsønderup vælger institutioner i Ullerød.

Sophienborg distrikt:

Der ikke er behov for yderligere kapacitet i distriktet før 2025.

Skanse distrikt:

Der er ikke på kort sigt behov for nye løsninger.

Nødebo distrikt:

Der er ikke på kort sigt behov for nye løsninger.

Kulsvier distrikt:

Der er ikke på kort sigt behov for nye løsninger.

Skævinge distrikt:

Der vil fra 2024 og frem vil blive et behov for yderligere pladser. En løsning på længere sigt kan være at genåbne den tidligere institution på Th. Petersens vej i Gørløse, hvor der i dag bor flygtninge.

Ll. Lyngby distrikt:

Der er ikke behov for nye løsninger.

Gørløse distrikt:

Der vil fra 2026 vil der være brug for yderligere kapacitet (se under Skævinge distrikt).

Brødeskov distrikt:

Der er overkapacitet. Så forvaltningen vil indlede en dialog om helt eller delvist at ophøre driften af den ene afdeling.

Uvelse distrikt:

Der er overkapacitet. Udviklingen skal følges.

Dagplejen:

Der er pt. 30 kommunale dagplejehjem i Hillerød Kommune, og det falder til 28 ved udgangen af 2017. Nogle legestuegrupper mangler bedre lokaler at mødes i. Udvalget kigger på mulige løsninger i maj.

Publiceret: 28. April 2017 06:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere