Stefanie Harbo Christensen sikrede sig i Hjørring DM-guld i damesingle og DM-sølv i mix-double sammen med Morten Hyrup Rasmussen. Privat foto
Stefanie Harbo Christensen sikrede sig i Hjørring DM-guld i damesingle og DM-sølv i mix-double sammen med Morten Hyrup Rasmussen. Privat foto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hillerød bordtennis vandt guld, sølv og bronze ved DM

Stefanie Harbo Christensen sikrede HGI Bordtennis DM-guld i dame-single og Tina Stochmal vandt bronze i single

Af Claus Beyer

BORDTENNIS Hillerøds stærke bordtenniskvinde, 23-årige Stefanie Harbo Christensen, vandt sikkert årets DM-finale i damesingle, da hun sikrede sig titlen med en 4-0 sejr over et af Danmarks supertalenter, blot 16-årige Sophie Walløe fra Brønshøj Bordtennis.

”Jeg er selvfølgelig super glad for, at det endelig lykkedes at vinde guldet. Sidste år glippede det, trods at jeg havde en matchbold. Jeg har virkelig lært meget af sidste års finale og koncentrationen var i top hele vejen i år,” fortæller Stefanie Harbo Christensen til Hillerød Posten.

Det blev til yderligere tre medaljer ved DM til Hillerød. Tina Stochmal vandt to bronzemedaljer, det skete i damesingle og i damedouble. Dertil sikrede Stefanie Harbo Christensen også Hillerød en sølvmedalje i mix-double. ”Jeg spillede sammen med Morten Hyrup Rasmussen. Det var rigtig øv, at vi ikke formåede at vinde finalen, men de andre, Anders Lind og Sophie Walløe, spillede rigtig godt. Mit fokus lå selvfølgelig først på damesinglen, men Morten og jeg har det rigtig sjovt med mix-doublen og vi elsker at spille sammen,” fortsætter Stefanie Harbo Christensen, der fortsat har en spændende sæson foran sig.

”I den kommende weekend skal jeg spille for min svenske klub. Her skal vi spille placeringskampe til slutspillet. Vi er blevet forstærket med en dygtig kinesisk spiller, så målet er helt sikkert at genvinde det svenske mesterskab. Dertil håber jeg, at jeg kan være med til at sikre Hillerøds herrer en direkte oprykning fra 1. division og så skal jeg i april spille EM-kvalifikationskampe i Bosnien,” fortæller Stefanie, der også er sikker på, at hun igen i den kommende sæson er med for Hillerød:

”Jeg elsker at være i Hillerød. Det er en fantastisk klub – både sportsligt og socialt. Der bliver virkelig bakket op om alle hold og spillere,” slutter Stefanie Harbo Christensen.

Publiceret: 06. Marts 2017 13:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt