I dag
−6°

I morgen
1°

Så må der skøjtes på en masse søer

E-paper
- Midtuge
- Weekend
Konkurrencer
A-Å

Bil Bolig E-lokal shop Tryksager Lokalhandel

Tast-selv annoncer

Ugens annoncer

Fik du læst

Kunstgave parkeret på skrotplads

"Pigerne skal ha" en vasker"

KMD vinder kontrakt trods udbudsfadæse

Politiet om ulykke: Der er sket en misforståelse

Flæskesvær som disse kan delleduoen kun drømme om. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Halvfed og halvvejs

Tim Panduro gør et forsøg på en evaluering af sine slankeoplevelser godt midtvejs i slankekuren...

Tim Panduro

Tip en ven

Udskriv

Kommentér

Del

kur “...Og creme fraichen, jeg siger dig, den er meget bedre end den, man normalt får. Og så lige en skefuld eller fem i bearnaisen, godt med smør...”
“Nu siger du bearnaise... Men opbagt sovs, persillesovs, helt fantastisk. Vi plejer at give den piskefløde, det meste af en pakke smør. Det bli’r som en dessert... Og så selvfølgelig masser af flæsk... Jeg tror, jeg spiste 18 stykker sidst...”
“...18? Jeg kan spise 25 uden problemer... så længe man kan åbne øverste knap i bukserne bagefter...”
Det er spøjst med sådan en slankekur. Allerede efter få uger befandt undertegnede og lidelsesfællen John Jessen Hansen os i en situation, hvor vi nærmest lød som et par gamle stoddere på et værtshus, i fuld gang med at prale af fortidens erobringer. Eller som et par kammerater, der mødes tilfældigt i Bauhaus og overgår hinanden i pral om havebassiner og hjemmebyggede udestuer.
Mad bliver beskrevet i vendinger og med en andægtighed, så det lyder som et par gejstliges udlægning af skriftsteder. Den hellige treenighed er erstattet af Madam Mangor, Frk. Jensen og Hüttemeyer.

Den onde makrel

Godt halvvejs i kuren, med knap 10 kilo mindre på den stadig ganske anselige bug, må det være tid til en status: Det er en helt ny verden at befinde sig i, en rejse ind i et skræmmende univers, hvor livretterne er behæftede med store blinkende skilte med Livsfare og forsøgene på at være sund nogle gange giver et kraftigt bagslag: For fisk er sundt, så fisk er en del af en slankekur, ikke?
Ikke hvis fisken er makrel. Jeg er ikke den store fiskespiser, men ristet og røget makrel kunne jeg leve med - med spinat og nye kartofler. Kræet bliver købt, pillet fra hinanden og stegt: Men da jeg med samvittighed så ren, at bamsen fra Snuggle-reklamerne ville gå i ekstase, hvis den fik lov til at tumle sig i den, indtastede aftenens måltid på min uundværlige madital-profil, måtte mit hjerte fejes op fra gulvet. Det skællede kræ havde givet mig cirka tre gange så mange kalorier, som en god bøf af samme størrelse ville have gjort.

Underskud på kontoen

Det samme skete, da jeg forsøgte mig med ris til hovedretten: Tallene eksploderede. De kloge hoveder siger, at man ikke skal tælle kalorier, at der også findes sundt fedt, altsammen ganske rigtigt og ganske velment. Men kulhydrater feder som kulhydrater, fedt feder som fedt, om det så er fra frituregryden, flæskestegen eller posen med mandler, og når man skal tabe sig, må det vel handle om at få mindre ind på kontoen, end der ryger ud. Det fungerer alt for godt på min bankkonto - og det har stort set virket på kaloriekontoen.

Den flinke ko

Nå, det var de ubehagelige overraskelser: Der har nu også været behagelige. Jeg har altid godt kunnet lide grøntsager og frugt. Det er selvfølgelig ikke ved enhver lejlighed, at en Mars kan erstattes med et æble, men overraskende tit. De få resterende gange må man lade sig falde i. Og det er dejligt at opdage, at hverken grisen eller koen er så fedtfarlige som deres rygte - når man bruger de rigtige udskæringer. Det sværeste er sådan set junkfoodfælden: Ikke lige at købe en pizza, når man er sulten, træt og ikke gider at købe ind. Eller at holde sig fra færdigretterne, når man står i supermarkedet og bare vil have noget hurtigt at spise. Supermarkedsturene kan føles som et job - alt skal vurderes, inden det ryger i kurven.
Jeg ville gerne sidde i et bassin fuldt af flødekartofler med en flæskesteg i den ene hånd og en bajer i den anden. Men på den anden side savner jeg så absolut ikke følelsen af dødelig udmattelse ved at forcere en trappe til anden sal eller det ekstra kadunk, vommen gav for hvert trin. Og jeg har fundet tøj frem fra skabene, der ellers var dømt til evigt at være for småt. Og det er da hver en bid porre værd...
...også selv om bemeldte porre ville være lidt mere festlig, hvis den var omviklet med bacon og pandestegt i svinefedt.

PS:Denne artikel er skrevet før mandagens vejning - ellers ville der være lidt mere dommedag i tonen...

Publiceret: 28. Juli 2010 06:00

Del på Facebook

Fotos

Se flere

Fest i Ny Hammersholt Børnehus

Fastelavn i BioCity i Hillerød

"Den mest fantastiske, den mest opfindsomme, manden med den mest fascinerende fantasi."Sådan beskrev kunstneren Jens Jørgen Thorsen sin kollega...

09-02-12 | Læs hele artiklen

Så hårdt er livet på kontanthjælp

Sælg dit guld nu: Så meget er det værd

Feriesjov: Børn sprætter lunger op med kniv

Anette kan tale med dyr

Nyheder på e-mail

Modtag nyheder på e-mail hver dag

E-paper

Midtuge

Weekend

Tillykke

Et skarpt hjørne Ulla Roland runder 50 år onsdag d. 8. feb. Der er åbent hus på dagen fra kl. 9-12 på Frydenlund Nordhøjvej 26 Hillerød Din unge mand

Se flere

Fik du læst