Søren Lerche vandt fredag årets FrivilligSocialpris for sit arbejde med både fællesspisningerne på og Mutlipark/streetlab i Hillerød. Pressefoto
Søren Lerche vandt fredag årets FrivilligSocialpris for sit arbejde med både fællesspisningerne på og Mutlipark/streetlab i Hillerød. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hæder til en 'dynamo' for fællesskab

Søren Lerche, initiativtager til arbejdet med multipark Hillerød og gratis fællesspisninger, fik fredag årets FrivilligSocialpris

“Du er en dynamo. Du har alle sanser åbne for muligheder for at skabe fællesskab og møder på tværs af de skel, vi ellers har tilbøjelighed til at opdele os efter. Du formår at gribe muligheder og ikke mindst engagere folk omkring dig”.

Sådan lød det i indstillingen af Søren Lerche til årets FrivilligSocialpris - en indstilling som borgmester Dorte Meldgaard læste op af til Frivillig Fredag i fredags.

Søren Lerche har med 'Sammen er vi Hillerød' skabt en populær række af fællesspisninger hver 14. dag de seneste halvanden år. Her mødes forskellige mennesker, som måske ikke kender hinanden, over et måltid mad. Fællesspisningerne er vokset fra 15 mennesker til flere gange at være næsten 300 mennesker, der mødes og spiser sammen.

Aktiv del af fællesskab

Også arbejdet med at få en multipark til Hillerød, hvor børn og unge kan mødes, skate, cykle og røre sig, har Søren Lerche kastet sine kræfter ind i. De frivillige har åbnet StreetLab i en hal på Milnersvej, hvor unge kan køre på skateboard, rulleskøjter og løbehjul på ramperne – eller hænge ud og tage en slag bordtennis.

“Det er det sociale, mulighed for deltagelse, for at alle kan være en aktiv del af fællesskabet, som driver dig – uanset om det er med det fællesmåltid eller gadeidrætten som det fælles tredje. Du vil – sammen med andre – skabe en by hvor vi ser hinanden og kommer hinanden ved,” lød det i indstillingen, som borgmester Dorte Meldgaard læste op.

Borgmester Dorte Meldgaard med årets prisvinder. Pressefoto
Borgmester Dorte Meldgaard med årets prisvinder. Pressefoto

Ministerbesøg

Til Frivillig Fredag var 110 deltagere fra Hillerøds foreningsliv, frivillige og Hillerød kommune samlet.

Inden uddelingen af årets FrivilligSocialpris havde Lars AP, stifter af foreningen Fuckingflink.dk, givet forsamlingen tips til at skabe et stærkt foreningsliv.

Der var også en fernisering af foreningsfotos, som var blevet kreeret ved et fotokursus, som Frivilligcenter Hillerød havde arrangeret. Derefter var der filmfremvisning af ni foreningsfilm, også lavet på et kursus for nylig.

Inden gæsterne til Friviillig Fredags fejring ankom, var børne- og socialminister Mai Mercado til kaffe, hvor hun blev præsenteret for tre film og mødte nogle af Hillerøds frivillige, Frivilligcentrets bestyrelse og Hillerød kommunes borgmester.

Mdt

Børne- og socialminister Mai Mercado besøgte frivilligcentret til Frivillig Fredag. Pressefoto
Børne- og socialminister Mai Mercado besøgte frivilligcentret til Frivillig Fredag. Pressefoto

Publiceret: 02. Oktober 2017 13:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere