Nordsjælland tabte 29-22 til Mors Thy. Nordsjælland spiller søndag den 26. november på hjemmebane i Helsinge mod Skanderborg. Arkivfoto
Nordsjælland tabte 29-22 til Mors Thy. Nordsjælland spiller søndag den 26. november på hjemmebane i Helsinge mod Skanderborg. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold: Nordsjælland tabte i Mors Thy

Redigeret af Claus Beyer

Nordsjælland Håndbold var fredag taget til Mors Thy sammen med 40 trofaste fans. Desværre hjalp den 8. mand ikke holdet tilstrækkeligt denne aften, hvor en stopfyldt Arena i Nykøbing Mors tog imod. Nordsjælland tabte 29 – 22 efter en kamp hvor tingene ikke var med Nordsjælland Håndbold.

Første halvleg bød på mange advarsler og udvisninger – allerede efter 1 minut faldt den første advarsel til Nordsjælland Håndbold. Mors Thy bragte sig foran 1-0 og inden der var spillet 10 min. af kampen var stillingen 6 – 4 til Mors Thy, og efter et kvarter 7 - 5.

NH kunne ikke rigtig få udlignet, og blev blandt andet ramt af et par udvisninger. Et lille håb blev dog tændt da Nordsjælland efter 25 minut udlignede til 11-11. I halvlegens sidste 6-7 minutter spillede begge hold 7 mod 6, men desværre var det hjemmeholdet, der slap bedst fra dette spil, og kunne gå til pauseføring på 14 – 11.

Fik du læst: Mange personlige rekorder ved Danske Junior Mesterskaber

I starten af 2. halvleg bragte Mors Thy sig foran 16- 12 inden Nordsjælland Håndbold kom på 17 – 16. Her blev en scoring af Jesper Dahl misvisende dømt for angrebsfejl, hvorefter Mors Thy brænder fra fløjen, og Oliver Roepstorff bliver udvist uden at røre modspilleren. Det var et af kampens afgørende tidspunkter, som ikke gik Nordsjællands vej. Det betød Mors Thy i løbet af de næste par minutter bragte sig foran med 20 – 16. I det 42. minut misbrugte Nordsjællands Johan Meklenborg et straffe og ved stillingen 22 – 16 midt inde i 2. halvleg valgte Ian Marko Fog at tage time out for at få rusket op i spillerne. Det hjalp dog ikke. Mors Thys målmand blev ved med at redde Nordsjællands skud og med små 10 minutter igen var stillingen 25 – 17.

Ian Marko Fog valgte forståeligt nok - i de sidste minutter at give spilletid til hele bænken - - bl.a. kom Nichlas Poulsen igen på banen efter sin operation for sportsbrok, men ingen kunne hindre nederlaget på 29-22.

Ligaen, herrer

Mors Thy – Nordsjælland Håndbold 29-22 (14-11)

Nordsjællands målscorer: Nicolai Pedersen 6, Lasse Uth 4, Carl Emil Haunstrup 3, Johan Meklenborg 2, Dan Beck Hansen 2, Nichlas Poulsen, Andreas J. Nielsen, Jesper Dahl, Oliver Roepstorff, og Aku Kreutzmann hver 1 mål.

Publiceret: 20. November 2017 14:02

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt