Nordsjællands Johan Meklenborg i gennembrud mod Otterup - Johan scorede fem mål. Foto: Jan Stephan
Nordsjællands Johan Meklenborg i gennembrud mod Otterup - Johan scorede fem mål. Foto: Jan Stephan
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold: Nordsjælland fortsætter sejrsrækken

På hjemmebane i Helsinge-hallerne sikrede Nordsjælland sin sjette sejr i streg, da holdet vandt 35-29 over Otterup

Af Claus Beyer

Sidste weekend kunne Nordsjælland feste i Odder efter oprykningen til ligaen var sikret. I lørdags kunne holdet lade sig hylde foran sit hjemmepublikum i Helsinge-hallerne, hvor 700 tilskuere var mødt op.

Men selvom liga-pladsen er i hus, så har Nordsjælland fortsat klare forventninger til sæsonens sidste tre kampe, de skal vindes. Det lykkedes da også Nordsjælland at hive en god sejr i hus foran det trofaste publikum, men det blev endnu engang en kamp, hvor Nordsjælland havde starts problemer.

Første mål blev sat ind af hjemmeholdet, men gæsterne lod sig ikke imponere og efter fem minutter var det Otterup der var i front. Nordsjælland kæmpede hårdt for at få overtaget, der blev skiftet målmand et par gange og cheftræner Ian Marko Fog måtte ligeledes to gange have fat i time-out kortet i de første 30 minutter, men det var Otterup, der kunne gå til pausen med et to måls forspring ved stillingen 16-18.

Det var ikke lige dette resultat Nordsjællands fans havde forventet, og der er ingen tvivl om, at spillerne fik fået en ordentlig opsang i omklædningsrummet af Ian Marko Fog.

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede. Otterup fik hurtigt bragt sig foran 16 – 19. I det 6. minut kom Nordsjælland dog igen foran ved stillingen 20 – 19 og i resten af kampen var det hjemmeholdet der havde førertrøjen på. Nordsjælland øgede støt og roligt sit forspring og efter 20 minutter var stillingen 30 – 23. Kampen sluttede med en sejr på 35 – 29.

I anden halvleg var det især Lasse Uth og Oliver Roepstorff der brillerede, men der skal lyde en stor ros til hele holdet, men det er lidt utroligt, at Nordsjælland gang på gang skal opleve, at skulle kæmpe hårdt for at vende en kamp – og så en kamp der faktisk var helt ligegyldig for Nordsjælland.

Nu mangler der kun to kampe. Tilbage har Nordsjælland henholdsvis en udekamp mod Fredericia, som spilles søndag den 2. april og sluttelig hjemmekampen i Helsingør mod AJAX, lørdag 8. april kl. 16. Her vil Nordsjælland Håndbolds spillere, ledere og øvrige blive fejret med en oprykningsfest.

1. division

Nordsjælland – Otterup 35-29 (16-18)

Nordsjællands mål: Lasse Uth 7, Nicolai Pedersen 6, Oliver Roepstorff 6, Johan Meklenborg 5, Carl-Emil Haunstrup 4, Dan Beck-Hansen 3, Nichlas Poulsen 2, Anders Mose 1, Christian Køhler 1.

Publiceret: 27. Marts 2017 13:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt