Hillerøds håndbolddamer kæmpede sig i weekenden til det ene point mod HUK-Øresund, Arkivfoto: Claus Beyer
Hillerøds håndbolddamer kæmpede sig i weekenden til det ene point mod HUK-Øresund, Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold: Hillerøds damer hev vigtigt point i hus

Hillerød spillede 16-16 mod HUK-Øresund på udebane – et vigtigt point i kampen om at komme væk fra bunden af divisionen

Af Claus Beyer

Hillerøds damer i 3. division kæmper i øjeblikket en hård kamp for at holde sig væk fra bundholdene. Det er en tæt række, så weekenden modstander, HUK-Øresund, som Hillerød mødte på udebane, er kun et enkelt point fra en top 2 placering. Hillerød er til gengæld blot fem point fra toppen.

Det var da også HUK der startede kampen bedst. Hillerød lavede for mange fejl i det defensive arbejde og havde samtidig svært ved at komme i gang i angrebet, hvor spillet savnede tempo. Hillerød kom bagud 4-2 før forsvaret begyndte at få lukket mere sammen og samtidig fik Hillerøds målvogter, Helen Bruland lukket helt af fra fløjene. Hillerød hang dog fortsat efter ved pausen, hvor hjemmeholdet var foran 9-6.

Efter pausen satsede HUIK-Øresund endnu mere i nagrebet, hvor de nu spillede 7 mod 6. Det gav nogle store chancer, men Helen Bruland fortsatte det gode målmandsspil og Hillerød udnyttede hjemmeholdets satsning og fik scoret to gange i tomt mål.

Fik du læst: Rift om startnumrene til Ladies Mud Race 2018

Hillerød hang dog fortsat efter hjemmeholdet igennem anden halvleg. Det lykkedes først Hillerød at bringe sig foran 16-15, da der blot manglede 30 sekunder af kampen. Nu havde HUK-Øresund travlt – uret viste 25 sekunder til at sikre sig det ene point. Med 10 sekunder tilbage lykkedes det hjemmeholdet at tilkæmpe sig et straffekast og fortjenty nok, så endte kampen 16-16.

Det var også en tilfreds Hillerødtræner, Morten Rasmusson der efter kampen sagde:

”Når jeg kigger tilbage på kampen som helhed, så er det et rigtig godt resultat for os. Vi går nu på julepause med to sejre og en uafgjort i de sidste tre kampe. Det bliver en spændende anden halvdel i en tæt række hvor vi har tre point til nedrykningsstregen, men også kun fem point til toppen.”

Publiceret: 11. December 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten