Her nogle af de små gymnaster fra sidste års opvisning i Skævinge-hallen. Arkivfoto: Claus Beyer
Her nogle af de små gymnaster fra sidste års opvisning i Skævinge-hallen. Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gymnastik: Jubilæumsopvisning i Skævinge

Børn, unge og voksne er klar til at vise, hvad de har lært i gymnastiksæsonen og så skal foreningens nye maskot navnegives

Af Claus Beyer

ISS Gymnastik runder i år de 110 år, men foreningen har fortsat fuld fart på. Lørdag 1. april slutter gymnastikforeningen den store jubilæumssæson af med en gymnastikopvisning i Skævinge-hallen. Det starter klokken 10 og igen i år vil der under hele forestillingen være lodtrækning på indgangsbilletten om flotte præmier der er støttet af det lokale erhvervsliv.

Bestyrelsesmedlem Birgitte Westphal-Hemmingsen fortæller til Hillerød Posten:

”Der er kommet mange nye instruktører i foreningen og vi har også fået ny formand, Line Fuldby-Olsen. De nye kræfter kombineret med de kræfter der allerede er aktive og som gør et godt stykke arbejde i foreningen, har båret frugt. I dag har vi knap 200 medlemmer og der er mange nye idéer og planer for fremtiden.”

”Nu glæder vi os til årets store gymnastikopvisning, hvor vores super engagerede gymnaster glæder sig til at vise alle, hvad de har arbejdet med i denne sæson. Man kan blandt andet opleve et bootcamp-hold der klatrer og hopper, der er springhold der hopper højere og vi har danseglade børn og voksne, der vil vise deres moves. Så er der selvfølgelig også de yngre børn, der også vil vise, hvad de har lært i sæsonen.”

”Som noget helt ny, så har vi fået en maskot. Det er en kanin og alle vil få mulighed for at hilse på vores nye maskot ved opvisningen. Men vores maskot er endnu navneløs og derfor vi vi rigtig gerne have inputs fra medlemmerne, hvad skal den hedde? Medlemmer kan gå ind på foreningens facebook-side (ISS Gymnastik), her er der en konkurrence, hvor man kan byde ind med et godt navn – vinderen af denne konkurrence vil blive udtrukket på opvisningsdagen og så skal maskotten selvfølgelig navnegives,” slutter Birgitte Westphal-Hemmingsen.

Programmet til opvisninger er:

Indmarch

Opvarmning for alle – også publikum

Mor-far-barn holdet

Humletumlingerne (begge hold) del 1.

Gæsteopvisning

DanceIT

Humletumlingerne (begge hold) del 2.

Bootcampholdene + friske fyre og deres fædre

Minispring

Showdance

Storspring

Udmarch – alle synger nationalsangen

Kom i Skævinge-hallen lørdag 1. april til ISS Gymnastiks store opvisning - i et år hvor foreningen runder de 110 år. Arkivfoto: Claus Beyer
Kom i Skævinge-hallen lørdag 1. april til ISS Gymnastiks store opvisning - i et år hvor foreningen runder de 110 år. Arkivfoto: Claus Beyer
Publiceret: 17. Marts 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt