Christian Olsen sikrede sig sølv i en-mands kajak og i dobbelt blev det til guld.
Christian Olsen sikrede sig sølv i en-mands kajak og i dobbelt blev det til guld.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Guld & sølv: Flot DM i kajak af lokale roere

DM i maraton for kajak gav to guld- og tre sølvmedaljer til kajakroere fra Hillerød

Af Claus Beyer

I Weekendens DM i maraton i Vallensbæk fik tre af Kajakklubben Esrum Sø's roere ædelt metal.

Kajak maraton blev i år roet på en spændende 5 km bane med to overbæringer. Den første kom efter to km roning og var en bro til bro overbæring, hvor kajakken skulle bæres cirka 60 meter. Efter 3 km roning var der en strand til strand overbæring, hvor kajakken skulle bæres 150 meter.

Afhængig af alder roede man så 3, 4, 5 eller 6 omgange. I U18 gruppen roede man fire omgange plus en 1.000 m runde.

Lørdag blev der roet K1 (en-mands kajak), her vandt Christian Olsen sølv i Herre U18 og Karoline Bergendorff sølv i Dame U18. I Master klassen fik Knud Kjeldgaard sølv i Herre 70+.

Søndag var der to roere fra Kajakklubben Esrum Sø med. Denne gang var det i K2erne (to-mandskajak). Her roede Christian Olsen med sin K2 makker Rasmus Olsen fra Hellerup Kajakklub og de to sikrede sig guld i U18 Herre. Knud Kjeldgaard stillede op i 65+ sammen med Flemming Kristensen fra Neptun og vandt guld i et tæt opgør som blev afgjort på mållinjen.

Karoline Bergendorff vandt også sølv i en-mads kajak.
Karoline Bergendorff vandt også sølv i en-mads kajak.
Publiceret: 19. Juni 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere