Byrådet har netop godkendt et forslag fra byrådsmedlem Irene Brostrøm (DF) om, at der skal serveres gratis lagkage på byens plejehjem søndag den 11. juni. Modelfoto
Byrådet har netop godkendt et forslag fra byrådsmedlem Irene Brostrøm (DF) om, at der skal serveres gratis lagkage på byens plejehjem søndag den 11. juni. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gratis lagkage til alle plejehjemsbeboere

Byens plejehjems-beboere kan glæde sig til gratis lagkage, når der er Slotssø Byfest i Hillerød i juni

Der står gratis lagkage på menuen for Hillerøds plejehjemsbeboere søndag den 11. juni.

I dagene omkring den 11. juni afholdes Hillerød Slotssø Byfest, der samtidig markerer Frederiksborg Slotskirkes 400-års fødselsdag, og i den anledning har byrådsmedlem Irene Brostrøm (DF) fremsat et forslag om, at der skal serveres gratis lagkage til samtlige plejehjemsbeboere i Hillerød.

Sagen var på dagsordenen til byrådets møde forleden, og her var samtlige byrådsmedlemmer enige om at nikke ja til forslaget fra DF.

“Alle foreninger og borgere er inviteret med til byfesten, men plejehjemsbeboerne har ikke de samme muligheder for at deltage, og så er det vel også rimeligt, at vi gør lidt for dem,” siger Irene Brostrøm til Hillerød Posten.

Fik du læst: Unge fik ønske opfyldt: Mere lys på Posen

Der bor knap 400 beboere på byens seks plejehjem, og det kommer til at koste et sted mellem 10.000 og 11.000 kroner at lave lagkager til dem.

“Det er dem (plejehjemsbeboerne, red.), der har været med til at gøre Hillerød til, hvad den er i dag, og jeg synes, det er vigtigt, at vi viser dem respekt på den her måde. Der sker så lidt på et plejehjem, og beboerne oplever ikke så meget, så hvis vi med det her tiltag kan være med til at give dem en god og hyggelig eftermiddag, så er det penge, der er givet rigtig godt ud,” lyder det fra Irene Brostrøm.

“Byens ældre borgere skal vide, at de også er en del af byen, og at der bliver tænkt på dem,” tilføjer hun.

Pengene til lagkagerne bliver i øvrigt taget fra byrådets konto for mødeaktiviteter.

Hillerød Slotssø Byfest afholdes i dagene fra den 9. til den 11. juni og byder blandt andet på en koncert med sir Cliff Richard i Slotsparken.

Publiceret: 02. Maj 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt