Fire glade og varme personer ved indvielsen af varmekraftværkets to nye fliskedler. Fra venstre er det projektleder Louise Anderson, drifchef Kent Unold, bestyrelsesformand Louise Colding Sørensen og Hillerød Forsynings direktør Søren Støvring. Foto: Claus Beyer
Fire glade og varme personer ved indvielsen af varmekraftværkets to nye fliskedler. Fra venstre er det projektleder Louise Anderson, drifchef Kent Unold, bestyrelsesformand Louise Colding Sørensen og Hillerød Forsynings direktør Søren Støvring. Foto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

God varme i en kold tid: Varmekraftværkets nye kedler på fuld kraft

Formand for Hillerød Forsyning, Louise Colding Sørensen (S) klippede den røde snor ved den officielle indvielse af det nye flisværk på Krakasvej

Af Claus Beyer

Der var dækket op til en festlig eftermiddag torsdag den 9. november. En stor flot lagkage samt boblevand stod klar inde i det store og lune kraftvarmeværk, hvor formanden for Hillerød Forsyning, Louise Colding Sørensen, stod for talen og for at klippe den røde snor over. I sin tale sagde Louise Colding Sørensen blandt andet:

”Politikerne i Hillerød Kommune har en klar holdning til miljøet. Vi ønsker at kunne overlevere et bæredygtigt Hillerød til de kommende generationer. Derfor investerer vi i miljøet – også ud over hvad lovgivningen kræver.”

Fik du læst: 216 p-pladser overlever

Målet er 100 procent fossilfri varmeproduktion

”På affaldsområdet har vi valgt, at vi vil forsøge at indfri det nationale mål om 50 procent udsortering af privat affald, allerede med udgangen af 2018. Vi er der næsten, men vi skal lige have det sidste med. På spildevand investerer vi i et nyt, super avanceret renseanlæg, der renser godt og samtidig er CO2 neutralt og endda netto energi producerende. På varmesiden er vi gået fra 100 procent naturgasbaseret fjernvarme for 10 år siden til at 75 procent af vores varmeproduktion stammer fra ikke fossile kilder, til gavn for miljøet og de kommende generationer. Målet er 100 procent fossilfri varmeproduktion i 2025 – 10 år før det nationale krav.”

”Et biomasse fyret kraftvarmeværk er ikke noget, man kan ringe til det lokale håndværkerfirma og bede dem om at bygge. Det er udenlandske specialister, der har stået for byggeriet, og det har givet udfordringer undervejs, som Søren og co. (direktør for Hillerød Forsyning Søren Støvring) dog har fået løst. Tak for det.

Dette biomasse fyrede kraftvarmeværk vil fremover stå for cirka halvdelen af varmeproduktion til Hillerød Varmes kunder og produktionen baseres på bæredygtig flis,” fortalte Louise Colding Sørensen, der herefter klippede den røde snor og fik serveret det første stykke af den lækre lagkage af Søren Støvring.

Hillerød Forsynings direktør Søren Støvring glæder sig over at de to nye kedler nu er i fuld gang på kraftvarmeværet.

Søren Støvring skar for og det var bestyrelsesformand Louise Colding Sørensen der fik det første stykke. Foto: Claus Beyer
Søren Støvring skar for og det var bestyrelsesformand Louise Colding Sørensen der fik det første stykke. Foto: Claus Beyer

80.000 tons flis om året

”Hver af de to nye fliskedler bruger 5 tons flis i døgnet og totalt bruger vi nu 80.000 tons flis og piller om året. Jeg tror også, at vi nu har nået den maksimale produktion. Når vi skal øge den fossilfrie varmeproduktion med yderligere 25 procent, op til 100 procent, så kigger vi på tre områder. Vores første prioritet er overskudsvarme produktion i virksomhederne og herefter spildevand og geotermi,” fortæller Søren Støvring.

Hillerød Forsyning leverer i dag 95 procent af alt varme i Hillerød by og i hele Hillerød kommune er varmeleveringen cirka på 75 procent.

”Det bliver svært at komme meget højere op og vi ligger allerede nu blandt de bedste i Danmark på fjernvarme. Når vi så samtidig har kunnet sænke priserne med cirka 30 procent igennem de sidste 10 år, så kan vi godt være stolte over udviklingen.

Her klipper Louise Colding Sørensen den røde snor. Foto: Claus Beyer
Her klipper Louise Colding Sørensen den røde snor. Foto: Claus Beyer
Louise Colding Sørensen stod for indvielses talen. Foto: Claus Beyer
Louise Colding Sørensen stod for indvielses talen. Foto: Claus Beyer

Publiceret: 10. November 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt