Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fredags-musik på Føllegård

Hen over vinterhalvåret arrangerer Føllegård Alive 'Fredags Live på Føllegård' - en koncertrække med to amatørbands per aften og gratis adgang en gang om måneden frem til april.

Fredags Live starter med et brag 10. november, hvor de to grunge-bands 'Food4Lucy' og 'Blended Fuel' trykker den af fra kl. 20 med numre af bands som Nirvana, Pearl Jam, Dizzy Miss Licy og Tim Christensen.

I cafeen/baren kan der købes kaffe, te, kage, øl, vand og vin.

Fredags Live er det sidste skud på stammen af musikalske tilbud på Føllegård ved Skævinge, som også tæller Søndags Jam og Open Scene.

Føllegård Alive har haft god succes med særligt Søndags Jam, som tiltrækker mange nordsjællandske amatørmusikere, der ønsker at spille musik sammen med andre. Deltagerne er typisk voksne musikere, der tidligere har spillet og gerne vil i gang igen samt musikere, der gerne vil spille lidt med nogle andre end dem, de plejer.

Fredags Live er både et tilbud for publikummer, der sætter pris på livemusik samt en mulighed for bands, der ønsker en mulighed for at trykke den af på en stor scene i Rytmelængen på Føllegård.

Dørene samt cafeen åbner kl. 19.30. Læs mere på www.foellegaard.dk.jesl

Publiceret: 08. November 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt