I forbindelse med udstillingen inviterer biblioteket til foredrag, hvor Klubien fortæller om sit farverige liv med tegnekunsten.
I forbindelse med udstillingen inviterer biblioteket til foredrag, hvor Klubien fortæller om sit farverige liv med tegnekunsten.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fra Danseorkestret til Hollywood: Jørgen Klubien udstiller på Hillerød Bibliotek

Den danske musiker og Disney-tegner udstiller og giver foredrag

Nu tager musiker og tegner Jørgen Klubien turen fra Hollywoods filmstudier til Hillerød Bibliotek, hvor han for første gang udstiller tegninger og holder foredrag om sine år som idémand og animator for verdens største tegnefilmsproducenter.

Få kan bryste sig af at have haft to så forskellige, men lige dele succesfulde karrierer som Jørgen Klubien. Parallelt med jobbet som popstjerne i Danseorkestret i Danmark, har han haft sin daglige gang hos blandt andre Disney, Pixar og Tim Burton, hvor han har været medskaber af en lang række af de senere års største tegnefilmssucceser. Nu vender Klubien tilbage til Danmark i forbindelse med udstillingen 'Skitser fra mit Hollywoodliv', der åbner på Hillerød Bibliotek torsdag 23. marts.

Eksklusivt foredrag

Udstillingen, der præsenterer både tegninger og malerier, samler op på et imponerende livsværk, og er samtidig en tour de force gennem tegnefilmens nyere historie med moderne klassikere som Løvernes Konge, Cars og Nightmare Before Christmas. I anledning af udstillingen kan man onsdag d. 29. marts opleve Klubien i et eksklusivt foredrag på biblioteket, hvor han fortæller om sit fascinerende liv som tegnefilmsskaber.

En anden side af Klubien

På udstillingen kan man opleve en lang række skitser og storyboardtegninger fra de mange film, som Klubien har arbejdet med de sidste 30 år. Derudover præsenterer han også en række nye malerier, hvor tegneserieuniverset forgrener sig ind i et nyt kunstnerisk spor og viser et stilsikkert karriereskifte fra tegner til kunstmaler.

Der er fernisering på udstillingen torsdag 23. marts kl. 17-19, hvor Hillerød Bibliotek byder på et glas og musik. Fri entré. Lørdag 25. marts kan børn arbejde videre i tegnefilmsuniverset i en animationsworkshop for de 7-11-årige i forbindelse med Hillerød Kunstdage. Se mere på www.hilbib.dk. Udstillingen vises til og med 14. maj.

Foredraget med Klubien finder sted 29. marts. Billetter koster 40 kr. for biblioteksklubmedlemmer og studerende og 50 kr. for andre. Købes via www.hillbib.dk.srj

Publiceret: 19. Marts 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere