Hillerøds Mathias Johnsen i et forsøg mod Næstved. Hillerød tabte kampen med 5-2. Foto: Claus Beyer
Hillerøds Mathias Johnsen i et forsøg mod Næstved. Hillerød tabte kampen med 5-2. Foto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fodbold: Trænerskifte gav ikke point mod Næstved

Hillerød fik i denne uge nye cheftræner, men tabte med 5-2 på udebane til Næstved

Af Claus Beyer

Hillerød kom til opgøret mod Næstved med Kasper Jørgensen som ny cheftræner, efter at Tommy Schram selv valgt at stoppe efter sidste weekends nederlag til Skovshoved. Og den nye træner kunne glæde sig over, at holdet bragte sig i front i kampens 28. minut på en scoring af Tobias Andersen. Men desværre varede glæde ikke længe, da Næstved i det 39. minut udlignede og blot tre minutter senere bragte sig i front med 2-1, målene blev scoret af Søren Jensen og Tarik Mourhrib.

Efter pausen kom Hillerød skidt fra start. I den 50. minut scorede hjemmeholdets Kasper S. Mertz på straffespark til 3-1, og 10 minutter senere var han igen på plads ved 11-meter pletten, og lige så sikkert bragte han hjemmeholdet på 4-1.

Fik du også læst: Hillerøds golfdamer er Danmarks bedste

Hillerød havde dog sine chancer i modsatte ende, hvor blandt andet Tobias Andersen og Mathias Johnsen havde mulighed for at reducere. Men trætheden begyndte at melde sig hos Hillerød, og det straffede Næstved i det 63. minut med hjemmeholdets sidste scoring i kampen til 5-1.

Hillerøds Philip Lindgaard reducerede sikkert på straffespark i det 81. minut til slutresultatet 5-2.

Ikke marginalerne med

Efter kampen sagde holdets anfører, Jackie Rasmussen:

”Vi spillede en god kamp, men vi har ikke marginalerne med os. Vi bliver straffet for hver eneste fejl, vi laver, men vi må videre – vi skal køre på.”

Også cheftræner Kasper Jørgensen var tilfreds med meget af det, han så på banen.

”Drengene viser den rigtige indstilling. Vi spiller en god første halvleg, hvor vi holder os til game-planen. Men Næstved er farlige ved selv de mindste fejl, og i dag er det de små ting, de straffer hårdt. Vi må bare erkende, at vi spiller mod nogle stærke mandskaber, og hvor der er mange spillere med meget divisionserfaring, flere har været højere op i divisionerne og på kontrakt. Men jeg synes, vi har masser at byde ind med, og vi ved jo alle, at kampen for os er overlevelse i rækken. Jeg tror fortsat på, at Hillerød er gode nok til 2. division, så vi fortsætter det hårde arbejde på træningsbanen,” sagde Kasper Jørgensen, der er glad for den modtagelse som spillerne gav ham, da trådte ind i den nye stilling i mandags.

Næstved – Hillerød 5-2 (2-1)

Mål: 0-1 Tobias Andersen (28), 1-1 Søren Jensen (39), 2-1 Tarik Mourhrib (42), 3-1 Kasper S. Mertz, straffe (50) 4-1 Kasper S. Mertz, straffe (60), 5-1 Kristoffer Munksgaard (63), 5-2 Philip Lindgaard, straffe (81).

Publiceret: 11. September 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt