Hillerød Fodbold inviterer helt små til træning. Privatfoto
Hillerød Fodbold inviterer helt små til træning. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fodbold for de helt små

Børn mellem to og fem år kan også gå til fodbold

Hillerød Fodbold tilbyder nu også fodbold for de helt små børn mellem to og fem år.

Tilbuddet gælder både drenge og piger og foregår på lørdage på Hillerød Stadions Runddel, hvor børnene i grønne og trygge omgivelser bliver introduceret til boldspil og holdsport.

Træningen består af seks stationer, hvor børnene i løbet af en time skal igennem forskellige øvelser, der styrker deres motorik og vænner dem til bolde. Forældre er velkomne til at deltage i øvelserne i det omfang, deres barn ønsker det.

Instruktørerne på “Leg med bold” er en række af klubbens trænere, der ser frem til at give deres glæde ved fodbold og klubliv videre til de mindste.

”Leg med bold” starter lørdag 19. august kl. 10 på Hillerød Stadion og strækker sig over de følgende otte uger. Prisen er 200 kroner, som dækker otte træningstimer, egen spillertrøje samt frugt efter hver træning. Yderligere fodboldudstyr er ikke nødvendigt - et par gummisko og en drikkedunk er alt, hvad der behøves.

Tilmelding og information hos Jannie Carlsen på carlsen.jannie@gmail.com eller tlf. 29701515. Mdt

Publiceret: 05. August 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt