Hillerøds Sarah Suljadzic fik overrakt sin pokal af Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Hillerøds Sarah Suljadzic fik overrakt sin pokal af Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flot medaljehøst: Syv mesterskaber til Hillerød Tennisklub

Det blev i år til rekord mange medaljer til Hillerød Tennisklub ved Sjællandsmesterskaber – hele syv mesterskaber og guldmedalje, en sølv- og seks bronzemedaljer

Af Claus Beyer

Hillerød Tennisklub plejer at klare sig godt ved sjællandsmesterskaberne. Dette år blev der dog sat rekord for medaljehøsten. Hillerød spillede sig i ikke mindre end syv finaler og de vandt dem alle.

Sarah Suljadzic vandt efter en hård fight sit første sjællandsmesterskab i U12 pigesingle. Det fulgte Anna Tang op, da hun sejrede i U14 pige single.

U14 piger var domineret af Hillerød, som tog både guld, sølv og bronze i denne række. Sølvet gik til Frederikke Birn og bronzen vandt tvillingesøsteren Augusta Birn, mens Gustav Theilgaard tog endnu en titel, da han sejrede i U16 Herresingle.

Også i doublerækkerne var Hillerød dominerende. Det blev til guld i U14 damedouble, da søstrene

Frederikke og Augusta Birn sejrede efter en tæt kamp. Anna Tang og brormand Christian Tang vandt guldet i U14 mixdouble og Philip Scheuer og Kevin Chen spillede en fantastisk finale og tog sig af titlen i U16 Herredouble.

Også i de ældre rækker blev det til et mesterskab, da Janne Theilgaard vandt +40 mixdouble.

Udover guldmedaljerne fik Frederikke Birn som nævnt sølv i U14 pigesingle og det blev også

til hele seks bronzemedaljer til Hillerød.

I U14 drenge vandt både Jonathan Nordahl og Christian Tang bronze i single og som tidligere nævnt tog Augusta Birn sig af bronzen i U14 pigesingle. Christian og Jonathan vandt også bronze i U14 drengedouble.

I U18 drengesingle vandt Mikkel Larsson bronze, mens Janne Theilgaard tog bronzen i +40 damedouble.

Alt i alt 14 medaljer ved dette års mesterskab.

Publiceret: 19. Juni 2017 11:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere