Cafe Slotsbio viser på onsdag ni halvtimes dokumentarfilm fra afgangselever på filmskolen.
Cafe Slotsbio viser på onsdag ni halvtimes dokumentarfilm fra afgangselever på filmskolen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmskoleelevers ni afgangsfilm vises i Slotsbio

Nye instruktører præsenterer deres film

Tidsplan:

Kl. 15-17: ISCENESAT
Ændrer vores identitet sig, hvis vi fortæller vores historie på en ny måde? I del 1 vises filmene 'ENTEN ELLER' af Thora Lorentzen, 'KRANIEBRUD ELLER 'ER DU IKKE LIDT FOR UNG TIL AT OPTEGNE DINE ERINDRINGER?' af Mads Hedegaard og 'WELTSCHMERZ' af Jesper Dalgaard. Instruktørerne bliver interviewet af Mads Mikkelsen og Lilian Munk Rösing. 
Kl. 17-19: VIRKELIGHEDENS HELTINDER. 
I del 2 vises filmene 'GENNEM DRØMMEHINDEN' af Lin Alluna, 'ALTING HAR EN BEGYNDELSE' af Marie Limkilde og 'KSENIA PETERBURGSKAYA' af Sybilla Tuxen. Instruktørerne bliver interviewet af Lilian Munk Rösing (og endnu ikke bekræftet interviewer). 
Kl. 19-21: EKSIL
I del 3 vises filmene 'VIDNE' af Louise Leth, 'ESCAPAR, DEN TILBAGEVENDENDE DRØM' af Barbara Bohr og 'WALK WITH ME' af Anita Beikpour. Instruktørerne bliver interviewet af Nagieb Khaja og Lilian Munk Rösing.

Doxbio og Den Danske Filmskole præsenterer på onsdag 21. juni i Café Slotsbio ni afgangsfilm af ni nye instruktører fra dokumentarlinjen.

Her - som eneste biograf i Nordsjælland - kan alle interesserede opleve de nyeste tendenser inden for dansk dokumentarfilm og møde fremtidens filmfortællere.

De ni vidt forskellige og meget personlige afgangsfilm udfordrer genrens rammer og normer og giver stof til eftertanke.

Mellem filmene bliver instruktørerne interviewet af forskellige kulturprofiler om tankerne bag form og indhold. Samtalerne bliver live-transmitteret fra Filmskolen ud til Slotsbio, hvor det er muligt for publikum at stille spørgsmål via sms undervejs. Blandt interviewerne er Politikens litteraturanmelder Lilian Munk Rösing, krigskorrespondent Nagieb Khaja og programredaktør på dokumentarfimfestivalen CPH:DOX Mads Mikkelsen.

Instruktørerne er Anita Beikpour, Barbara Bohr, Jesper Dalgaard, Louise Leth, Lin Alluna, Mads Hedegaard, Marie Limkilde, Sybilla Tuxen, Thora Lorentzen.

Filmene er ca. 30 min. lange og bliver vist i blokke med tre film i hver blok. Det er muligt at købe billet til en enkelt blok eller alle tre blokke med start kl. 15.

Publiceret: 19. Juni 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere