Arkivfoto
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fem rumænere sigtet for millionbedrageri

Blandt andet i Skævinge har rumænere angiveligt lokket folk til at betale penge via falske internetannoncer

Nordsjællands Politi har sigtet fem rumænske statsborgere for bedrageri for op mod en million kroner.

De fem blev sammen med to øvrige anholdt i forbindelse med ransagninger i Helsingør, Skævinge og Frederiksværk, hvor politiet har beslaglagt computere og dokumenter, oplyser politiet i en pressemeddelelse. De beslaglagte ting skal nu undersøges nærmere.

De sigtede har angiveligt via falske internetannoncer for biler til salg og udlejning af ferieboliger lokket folk til at indbetale penge på konti uden efterfølgende at levere den vare eller tjenesteydelse, som de havde fået betaling for.

“Nordsjællands Politi opfordrer til, at man i forbindelse med sådanne annoncer altid overvejer, om et godt tilbud er for godt til at være sandt. Desuden bør man undgå at betale med direkte kontooverførsler og, hvis muligt, først betale, når varen modtages,” lyder det i meddelelsen. Mdt

Publiceret: 28. Februar 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere