Det var kun Kis, Karsten og sønnen Erik, der havde taget turen fra Nordjylland til dusøroverrækkelsen hos Nordsjællands Politi i Helsingør.
Det var kun Kis, Karsten og sønnen Erik, der havde taget turen fra Nordjylland til dusøroverrækkelsen hos Nordsjællands Politi i Helsingør.
Foto: JN
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Far, mor og børn drog på tyve-jagt: Sådan fangede de bulgarske tricktyve for politiet

En stille og rolig sommerferie på Hillerød Camping endte i juli pludselig mere dramatisk for familien Stenholt fra Hobro i Nordjylland. 

Familien på fire samt datterens kæreste var på gåben på vej mod Slotsarkaderne. Netop foran døren til shoppingcenteret blev de mødt af en kvinde, som spurgte, om de tilfældigvis havde set to kvinder, som kort forinden havde stjålet hendes taske.

Samtidig kom butiksvagten ud af døren, og han viste dem et overvågningsbillede af de to formodede gerningskvinder på sin mobiltelefon.

Familien Stenholt havde ikke set de to kvinder, men de var straks fast besluttet om, at de ville hjælpe med at lede efter dem.

"Vi bestemte os for at gå mod stationen i håb om, at de to kvinder var på vej mod S-toget. Min datter var ivrig efter at løbe i forvejen, og pludselig råbte hun tilbage til os, at hun kunne se to kvinder, som til forveksling lignede de to tyve. Så fik vi fart på. Det lykkedes os at få indhentet dem i et lyskryds, og der slog vi en ring rundt om dem," fortæller Karsten Stenholt.

Familien bad de to udenlandske kvinder, som ikke var i besiddelse af den stjålne taske, om at gå med tilbage til centeret, men kvinderne slog ud med armene og lod dem forstå, at de ikke forstod, hvad der blev sagt.

Mens familien holdt kvinderne i skak, ringede Karsten til politiet, og kort efter ankom en patruljevogn, der var lige i nærheden, og tog dem med.

På vej tilbage mod campingpladsen ledte familien Stenholt efter den stjålne taske, og det lykkedes dem at finde den i et buskads på Banestien.

Dusør

For nylig var mor og far, Lis og Karsten Stenholt, og sønnen Erik til dusøroverrækkelse hos Nordsjællands Politi på politgården i Helsingør. Her fik de, udover dusøren, en stor tak af politidirektøren.

"I var ekstraordinært opmærksomme og handlede langt ud over, hvad man kan forvente og på helt eget initiativ. Jeres observationer var af helt afgørende betydning for sagens opklaring," sagde politidirektør Jens-Christian Bülow til den nordjyske familie.

De to langfingrede kvinder viste sig at være fra Bulgarien. De blev anholdt og sigtet for tyveri og fik ifølge Jens-Christian Bülow en bødestraf.

Politidirektør Jens-Christian Bülow takker her Karsten, Lis og Erik Stenholt for deres indsats.
Politidirektør Jens-Christian Bülow takker her Karsten, Lis og Erik Stenholt for deres indsats.

Publiceret: 15. September 2017 10:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt