Per Johansen. Arkivfoto
Per Johansen. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Falck-tillidsmand: "Jeg tror ikke, de kan løse opgaven lige så godt"

Beredskabskommissionen har besluttet at hjemtage brandslukningsopgaverne i Nordsjælland fra 2019. Tillidsmand frygter, at det bliver dyrere end forventet at hjemtage opgaven i kommunerne

Fra 1. januar 2019 er det ikke længere Falck, der skal slukke brande i Hillerød Kommune.

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand og Redning besluttede torsdag at annullere udbuddet på opgaven og gøre brug af kontrolbuddet fra beredskabet. Dermed hjemtages opgaverne fra 1. januar 2019, og kontrakterne med Falck forlænges ikke efter 31. december 2018 blandt andet på stationen i Hillerød.

Hos Falck er Per Johansen, der er tillidsmand for brandfolkene på stationen i Hillerød, lidt af, at Falck har mistet opgaven, siger han til Frederiksborg Amts Avis:

“Jeg tror ikke, de kan løse opgaven lige så godt som Falck. Man kan have sin tvivl om, hvorvidt prisen i kontrolbuddet holder. Vi har set andre steder, hvor det siden viser sig, at det bliver dyrere end forventet, når man hjemtager opgaver. Når det er sagt, så er vi professionelle, og jeg ser frem til et godt samarbejde fremover”.

Vognparken skiftes ud

Hillerød-stationen er den eneste station med fuldtidsbrandfolk. Resten af Falck-brandkøretøjerne bemandes af deltidsbrandfolk, skriver avisen. Det er omkring 100 Falck-brandfolk, de fleste deltidsansatte, som skal skifte arbejdsgiver til Frederiksborg Brand og Redning, oplyser Falck til amtsavisen. Samtidig al materiel hjemtages. Det betyder, at hele vognparken af brandkøretøjer i de seks kommuner skiftes ud med udgangen af 2018, skriver avisen.

I Frederiksborg Brand og Redning kan beredskabsdirektør Kim Lintrup godt forstå, hvis Falck-medarbejderne er usikre på, hvad der kommer til at ske.

“Vi går til opgaven med ydmyghed og fulde af respekt over for opgaven. Jeg kan godt forstå, hvis folk har mange spørgsmål og er frustrerede over, at vi ikke har alle svar lige nu. Vi er i starten af en proces, og vi har et helt år til at gennemføre den på en ordentlig måde, siger han til Frederiksborg Amts Avis. Mdt

Publiceret: 11. December 2017 18:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt