De berørte medarbejdere hos Falck skal overdrages til Frederiksborg Brand og Redning. Arkivfoto
De berørte medarbejdere hos Falck skal overdrages til Frederiksborg Brand og Redning. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Falck skal ikke længere slukke brande i Hillerød

Beredskabskommissionen har besluttet at hjemtage brandslukningsopgaverne i Nordsjælland fra 2019

Fra 1. januar 2019 er det ikke længere Falck, der skal slukke brande i Hillerød Kommune.

Det står klart, efter at Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand og Redning torsdag holdt møde, hvor kommissionen bl.a. skulle tage stilling til udbud af det operative beredskab. Kommissionen besluttede at annullere udbuddet på opgaven og gøre brug af kontrolbuddet fra beredskabet, oplyser kommissionen i en pressemeddelelse.

“Dette (kontrolbuddet, red.) var det økonomisk mest fordelagtige tilbud,” skriver kommissionen.

Opgaverne hjemtages dermed fra 1. januar 2019, og kontrakterne med Falck forlænges ikke efter 31. december 2018.

“Som en konsekvens heraf vil der også ske en virksomhedsoverdragelse af de berørte medarbejdere,” skriver kommissionen.

Det er fem af Falcks stationer i Nordsjælland, som mister brandslukningsopgaverne - i Helsinge, Gilleleje, Hillerød, Stenløse og Farum.

Frederiksborg Brand og Redning, som er en fusion af beredskaberne i de seks kommuner Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød, skal dermed selv varetage brandvæsnet fra 2019.

I Furesø, Egedal, Gribskov og Hillerød er det Falck, der varetager brandsluknings- og redningsopgaver, mens det i Frederikssund og Halsnæs som hidtil er det kommunale brandvæsen.

Publiceret: 08. December 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt