Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fakta: Retningslinjerne for udvalgsstrukturen i Hillerød Kommune fra 2018

Læs mere om hvad de forskellige udvalg skal arbejde for i Hillerød Kommune

Sådan beskrives den nye udvalgsstruktur i Hillerød Kommune fra 2018

Økonomiudvalget

§ 10. Økonomiudvalget har 9 medlemmer. Borgmesteren, der er formand, to viceborgmestre, der er næstformænd, samt 6 af Byrådets øvrige medlemmer.

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer til bestyrelser, foreninger, private og selvejende institutioner, andre organer og offentlige myndigheder.

Læs også: Sådan ser de nye udvalg ud: Læs hvem der gik formandsposterne

Udvalget løser opgaver på en række områder, der er nærmere beskrevet i styrelseslovens § 18, § 21 og kapitel V, herunder:

Ÿ Varetagelse af kommunens økonomiske forvaltning

Ÿ Fastsættelse af retningslinjer for budgetlægningen

Ÿ Investeringsplaner som på trafik- og idrætsområdet

Ÿ Indstilling til byrådet om eventuelle tillægsbevillinger

Ÿ Tilsyn med de økonomiske og almindelige administrative forhold

Ÿ Løn- og personaleforhold

Ÿ It-anvendelse

Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og forvaltningens behandling af personalesager.

Udvalget varetager kommunens fysiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen og for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver herunder kommuneplanforhold.

Udvalget varetager strategier og investeringsplaner og samordner bidrag til dem fra stående udvalg og borgerinvolvering, eksempelvis hvad angår erhvervsstrategi, tilflytningsstrategi og detailhandelsstrategi, trafikinvesteringsplan og idrætsinvesteringsplan.

Udvalget fastlægger det nødvendige grundlag for at de stående udvalg kan udføre deres opgaver.

Udvalget fastsætter generelle regler for, hvordan planerne skal tilvejebringes. Udvalget sørger for, at der bliver udarbejdet økonomiske konsekvensvurderinger af planforslagene og indstiller til Byrådet om forslagenes vedtagelse. Udvalget fastlægger dets indstilling i enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Byrådet til beslutning.

Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om:

Ÿ Principper for økonomistyring, jf. styrelseslovens § 42

Ÿ Anlægsplaner samt konkrete bygge- og anlægsopgaver.

Udvalget forvalter:

Ÿ Kommunens økonomistyringsprincipper

Ÿ Lokalt demokrati og borgerinddragelse og nedsætter et paragraf 17,4-udvalg herom

Ÿ Køb, salg og pantsætning af fast ejendom

Ÿ Borgerservicecenteret

Ÿ Beredskabet

Ÿ Støttet byggeri, anvisningsret

Ÿ Internationale relationer

Ÿ Det generelle kriminalpræventive arbejde, herunder det kriminalpræventive lokalråd, og nedsætter et 17,4-udvalg herom

Ÿ Kommunale bygge- og anlægsarbejder, også hvor anvendelsen af bygninger og arealer fastlægges sammen med de fagudvalg, der repræsenterer brugerne

Ÿ Ejerskabet af kommunale og mellemkommunale selskaber

Ÿ Tværkommunale samarbejder i øvrigt

Ÿ Generelle statistiske opgaver

Ÿ Almindelige anliggender, der ikke er henlagt til noget andet udvalgsområde

Og varetager drift og vedligeholdelse af:

Ÿ kommunens bygninger med tilhørende arealer, også hvor anvendelsen af bygninger og arealer fastlægges sammen med de fagudvalg, der repræsenterer brugerne

Ÿ Koloni- og nyttehaver

§ 11. Økonomiudvalget fastsætter regler om:

Ÿ Budget- og bevillingskontrol, jf. § 12

Ÿ Forsikring af kommunens værdier

Ÿ Kommunens indkøbsfunktioner.

§ 12. Økonomiudvalget fører tilsyn med:

Ÿ at forvaltningen af de økonomiske midler er forsvarlig og sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger

Ÿ at forvaltningen af kommunens kasser og regnskabsføring er forsvarlig

Ÿ at de bevillinger og rådighedsbeløb, der er vedtaget på årsbudgettet eller ved særlig beslutning, ikke overskrides uden Byrådets samtykke

Ÿ at kommunens arkivalier bliver opbevaret på betryggende måde

Ÿ løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jf. styrelseslovens § 67.

De stående udvalg

Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik har 5 medlemmer.

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer, foreninger, til bestyrelser, private og selvejende institutioner, andre organer og offentlige myndigheder.

Udvalget løser opgaver på det arkitektoniske-, planmæssige og trafikale område, herunder opgaver vedrørende:

Ÿ Arkitekturpolitik

Ÿ Trafikpolitik

Ÿ Trafik-, gade- og vejforhold

Ÿ Kollektiv trafik

Ÿ Anlægsplaner og anlægsopgaver inden for udvalgets område

Ÿ Arealudstykning på opdrag af Økonomiudvalget

Ÿ Bygge- og boligforhold, herunder byggesagsbehandling

Ÿ Landzonesager

Ÿ Servitutter og deklarationer

Ÿ Byinventar, statuer og kunst i byrummet

Ÿ Torveplanen

Og varetager drift og vedligeholdelse af:

Ÿ Kommunens kirkegårde

Ÿ Belysningsanlæg

Ÿ Tekniske anlæg, arealer og andre faciliteter under udvalgets område

Ÿ Veje, parker, offentlige legepladser og grønne anlæg, herunder samarbejde om naturindholdet med udvalget for natur-, miljø og klima.

Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om:

Ÿ Lokalplaner i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. § 10

Ÿ Takster og øvrige betalinger inden for udvalgets område

Udvalget for Natur, Miljø og Klima har 5 medlemmer.

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer, foreninger til bestyrelser, private og selvejende institutioner, andre organer og offentlige myndigheder.

Takster og øvrige betalinger inden for udvalgets område.

Udvalget løser opgaver på det natur-, miljø- og klimamæssige område, herunder opgaver vedrørende:

Ÿ Klimastrategi

Ÿ Miljøbeskyttelse, jordforurening og grundvand

Ÿ Skove, søer, vandløb og øvrig natur og landskab

Ÿ Naturindholdet i offentlige arealer i samarbejde med udvalget for arkitektur-, byplan- og trafik.

Ÿ Fredningsopgaver

Ÿ Virksomheds- og landbrugstilsyn

Ÿ Skadedyrsbekæmpelse

Ÿ Anlægsplaner og anlægsopgaver inden for udvalgets område

Udvalget løser myndighedsopgaver vedrørende vandforsyning, varmeforsyning, affaldsområdet og spildevandsområdet, og varetager drift og vedligeholdelse af:

Ÿ Vandløb

Ÿ Naturområder

Ÿ Naturpleje

Udvalget for Omsorg og Livskraft har 5 medlemmer.

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer til bestyrelser, private og selvejende institutioner, andre organer og offentlige myndigheder.

Udvalget arbejder med at nedbringe mængden af unødvendigt papirarbejde med det formål at gøre det nemmere at blive og forblive frivillig, og med at få de frivillige til at trives.

Udvalget løser opgaver på social-, omsorgs-, og sundhedsområdet, herunder opgaver vedrørende:

Ÿ Det nære sundhedsvæsen og samarbejdet mellem hospital og praktiserende læger

Ÿ Sundhedsøkonomi

Ÿ Patientrettet forebyggelse

Ÿ Hjemmepleje og sygepleje

Ÿ Indkøbsordning og madleverance

Ÿ Plejecentre

Ÿ Genoptræning og rehabilitering

Ÿ Midlertidige døgnpladser

Ÿ Forebyggende hjemmebesøg

Ÿ Hjælpemidler

Ÿ Boliganvisning til ældre- og plejeboliger

Ÿ Tilsyn med plejecentre og leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp

Ÿ Bo- og aktivitetstilbud for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse

Ÿ Godkendelse og tilsyn med tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104

Ÿ Beskyttet beskæftigelse

Ÿ Boligsocialt arbejde – den boligsociale liste og anvisning af boliger til voksne med særlige behov

Ÿ Social indsats over for misbrugere

Ÿ Socialpædagogisk støtte til borger med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse

Ÿ Tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Ÿ Godkende ydelser til borgere med personligt styrende assistance

Ÿ Tilbud efter aktivlovens bestemmelser

Ÿ Tilbud til hjemløse og andre med sociale vanskeligheder, i samarbejde med udsatterådet

Ÿ Kompenserende specialundervisning for voksne

Udvalget udvikler i samarbejde med Økonomiudvalget ideer og forslag til boformer for flere generationer, som kan indgå i Økonomiudvalgets arbejde med kommunens planlægning.

Udvalget bidrager ligesom udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Turisme til målsætningen om socialøkonomisk virksomhed.

Udvalget for Kultur og Fritid har 5 medlemmer.

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer til foreninger, bestyrelser, private og selvejende institutioner, andre organer og offentlige myndigheder.

Udvalget løser opgaver vedrørende kultur og fritid så som kunst, musik, teater, billedkunst, børnekultur, kulturturisme, naturturisme og kulturformidling

Udvalget bidrager til at udvikle naturturisme og kulturturisme i Kongernes Nordsjælland i samarbejde med udvalget for erhverv, beskæftigelse og turisme.

Udvalget arbejder med at nedbringe mængden af unødvendigt papirarbejde med det formål at gøre det nemmere at blive og forblive frivillig, og med at få de frivillige til at trives.

Udvalget bidrager til, at institutioner og skoler eksempelvis gennem Åben Skole møder kunst og kultur.

Udvalget varetager:

Ÿ Bibliotek

Ÿ Musikskole

Ÿ Forsamlingshuse

Ÿ Fritidscentre for seniorer

Ÿ Museer

Ÿ Lokalhistoriske arkiver

Ÿ Samarbejde med institutioner som FrederiksborgCentret (kultur), Støberihallen, indehaverne af kulturkontrakter m.fl.

Ÿ Kommunale tilskud til kultur- og fritidsaktiviteter

Ÿ Helhedsplaner hvor det vedrører lokalt kultur- og fritidsliv eksempelvis for Skævinge, Gadevang og Ll. Lyngby, Det aktive Gadekær

Ÿ Den sociokulturelle landsby

Ÿ Frivillighedscentret og samarbejde med frivillige foreninger, herunder tilskud jf. servicelovens §§ 18 og 79.

Udvalget for Idræt og Sundhed har 5 medlemmer

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer til bestyrelser, private og selvejende institutioner, andre organer og offentlige myndigheder.

Udvalget arbejder med at nedbringe mængden af unødvendigt papirarbejde med det formål at gøre det nemmere at blive og forblive frivillig, og med at få de frivillige til at trives.

Udvalget understøtter foreningernes samarbejde med institutioner og skoler eksempelvis gennem Åben Skole.

Udvalget løser opgaver vedrørende idræt og sundhed herunder:

Ÿ Idrætspolitik

Ÿ Idrætsinvesteringsplan

Ÿ Breddeidræt

Ÿ Eliteidræt

Ÿ Opbakning til og fremme af den uorganiserede og selvorganiserede idræt

Ÿ Helhedsplaner hvor det vedrører lokalt idrætsliv eksempelvis for Skævinge, Gadevang og Ll. Lyngby, Det aktive Gadekær samt den kommende multipark

Ÿ Borgerrettet forebyggelse, herunder sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Ÿ Idrætshaller og øvrige idrætsfaciliteter herunder selvforvaltningsaftaler

Ÿ Kommunale tilskud til idrætsaktiviteter

Udvalget for Børn, Familie og Unge har 5 medlemmer.

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer til bestyrelser, private og selvejende institutioner, andre organer og offentlige myndigheder.

Udvalget løser opgaver vedrørende dagtilbud, uddannelse og læring, indsats i relation til børn, unge og familier, herunder:

Ÿ Dagtilbud for børn

Ÿ Folkeskoler

Ÿ Ungdomsskole

Ÿ Specialundervisning for børn og unge

Ÿ Skole, Social og Politi (SSP), herunder 'entry'-delen af bandeforebyggelse

Ÿ Boligsocialt arbejde overfor børn og unge

Ÿ Dag- og døgntilbud for børn og unge

Ÿ Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Ÿ Forebyggende indsats i forhold til børn og unge med særlige behov

Ÿ Døgnanbringelser af børn og unge

Ÿ Sundhedspleje

Ÿ Kommunal tandpleje, herunder omsorgstandpleje og den specialiserede tandpleje

Udvalget forvalter arbejdet med Åben Skole og Skolen i Virkeligheden med det formål at bringe innovation og kendskab til arbejdspladser og virksomheder tættere på skolerne. Udvalget for erhverv, beskæftigelse og turisme bidrager til dette arbejde.

Udvalget bidrager til uddannelses- og erhvervsvejledning, der varetages i folkeskolen i samarbejde med udvalget for erhverv-, beskæftigelse og turisme.

Udvalget understøtter skolernes samarbejde med foreninger på kultur-, fritids- og idrætsområderne.

Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Turisme har 5 medlemmer

Udvalget involverer områdets interessenter ud fra Læring- og livskrafts–visionen om at skabe forandring sammen med andre. Interessenterne kan spænde vidt fra enkelte borgere og virksomheder over uformelle organiseringer og foreninger til bestyrelser, private og selvejende institutioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, og andre organer og offentlige myndigheder.

Udvalget løser opgaver vedrørende kommunens erhvervspolitik i samarbejde med Økonomiudvalget.

Udvalget har ansvaret for at udvikle planer for turisme-erhvervet i samarbejde med økonomiudvalget og udvalget for kultur og fritid.

Udvalget bidrager til det arbejde med Åben Skole og Skolen i Virkeligheden, der varetages af udvalget for børn-, familie og unge. Det sker med det formål at bringe innovation og kendskab til arbejdspladser og virksomheder tættere på skolerne.

Udvalget varetager de beskæftigelses- og uddannelsesfremmende foranstaltninger, der er placeret i kommunens jobcenter. Udvalget varetager sager om ydelser (hjælp til forsørgelse mv.) til enkeltpersoner med baggrund i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil.

Udvalget løser opgaverne på erhvervs-, beskæftigelses-, og turismeområder, herunder opgaver vedrørende:

Ÿ Kommunens erhvervshandleplan, erhvervsfremmeaktiviteter

Ÿ Socialøkonomisk politik

Ÿ Oprettelse af job på særlige vilkår

Ÿ Veteranpolitik

Ÿ Beskæftigelsesindsatser, der sikrer den kortest mulige vej til uddannelse og beskæftigelse, herunder rekruttering og efteruddannelse af faglært og ufaglært arbejdskraft

Ÿ Tværgående kommunale og regionale samarbejder om at sikre kvalificerede medarbejdere til brancher med mangel på arbejdskraft, herunder bygge-anlægsprojekter i Hovedstadsregionen

Ÿ Uddannelsesforberedende indsatser for unge op til 30 år, der ikke kan påbegynde en ungdomsuddannelse

Ÿ Uddannelses- og erhvervsvejledning gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Hillerød Uddannelses og Vejledningscenter

Ÿ Aktivering af kontant og uddannelseshjælps-, dagpenge- og sygedagpengemodtagere i partnerskab med det lokale erhvervsliv

Ÿ Kommunale løntilskudspladser, fleksjob og ansættelse med løntilskud for førtidspensionister

Ÿ Lære- og praktikpladser samt indsatser i forhold til erhvervsgrunduddannelse og forberedende grunduddannelse

Ÿ Budget til førtidspension

Ÿ Integrationspolitik og modtagelse af kvoteflygtninge

Ÿ Integrationsprogram for udlændinge, for så vidt angår sprogundervisning for voksne, beskæftigelsesindsats for udlændinge samt udbetaling af kontanthjælp

Ÿ Samarbejde med private og selvejende institutioner, fælleskommunale selskaber og andre offentlige myndigheder, som Byrådet har indgået aftale med for at opfylde kommunens forpligtelser efter beskæftigelses- og integrationslovgivningen

Publiceret: 07. December 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt