Claudia Pindstrup. Foto: Mette Dolmer Thygesen
Claudia Pindstrup. Foto: Mette Dolmer Thygesen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Elev: “Jeg har mere ro uden min mobiltelefon”

Af Claudia Pindstrup, Hillerød Postens erhvervspraktikant og elev på Kratbjergskolen

På min skole skal vi aflevere mobilen i starten af timen. Mobilerne bliver stillet op i en kasse på lærerens bord, hvor der er en fast plads, hvor hver elev skal sætte sin mobil. På den måde kan læreren se, hvem der har afleveret deres mobil, og hvem der ikke har. Når timen er slut, kan vi hente vores mobil igen. Hvis vi, for eksempel i tysk, skal bruge mobilen som ordbog, kan vi hente den, når vi har fået lov af læreren. Når vi er færdige med at bruge den, skal vi aflevere den igen.

Jeg synes, det fungerer godt, at vi skal aflevere mobilen i timerne, så længe vi får lov til at hente den, hvis vi skal bruge den til noget skolerelateret. Jeg kan mærke, at jeg har mere ro, når jeg ikke også holder øje med min mobil.

Jeg tror, den bedste måde at håndtere mobiler i skolen er noget lignende min skoles måde. Som sagt har jeg mere ro, når ikke jeg har mobilen i timerne, og jeg synes ikke, at skolen burde tage mobilen hele dagen. På en måde synes jeg ikke, at skolen har ret til det, og mobilen er også en hyggelig ting at bruge i pauserne. Mange mener jo, at mobilen skaber afstand og gør, at man ikke får talt så meget med hinanden, som man ellers ville gøre. Det kan godt være, at det nogle gange passer, men i skolen, synes jeg, nærmest det virker omvendt. Vi bruger mobilen til at vise hinanden billeder eller videoer af noget, vi synes, er sjovt, vi spiller mod hinanden, vi tager videoer og billeder af hinanden, og den er generelt en kilde til latter.

Det største problem med min skoles model er, som jeg ser det, at det godt kan tage en hel del af timen, når vi skal aflevere mobilen. Mange elever trækker nemlig tiden, og det kan let tage mellem 5-10 minutter, før læren har fået mobilerne på plads og har fået ro i klassen igen.

Publiceret: 11. Oktober 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere