Christina Nordstrand Tingleff og hendes far Jørgen Nørgaard skal snart op på toppen af Kilimanjaro. Arkivfoto: Mdt
Christina Nordstrand Tingleff og hendes far Jørgen Nørgaard skal snart op på toppen af Kilimanjaro. Arkivfoto: Mdt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efter måneders træning: Far og datter klar til Kilimanjaro

Snart skal kufferten pakkes til en vandretur op ad Afrikas højeste bjerg

Om lidt under en måned sætter Christina Nordstrand Tingleff og hendes far Jørgen Nørgaard sig ind i en flyvemaskine med kurs mod Kilimanjaro Airport i Afrika.

For midt i september trækker de vandrestøvlerne på, pakker rygsækken og begynder den seks dage lange vandring op på toppen af Kilimanjaro, der med sine 5895 meter er Afrikas højeste bjerg.

Siden foråret har Christina, der bor i Hillerød, og Jørgen, der bor i Lynæs, trænet med lange gåture og løbeture - Christina er netop vendt hjem fra en 'let 15-kilometers læøbetur', fortæller hun, da Hillerød Posten ringer. Jørgen okser på sin nyindkøbte cross-trainer hjemme i stuen. Og nu er de ved at være klar, fortæller Christina:

”I starten var vi lidt nervøse for, hvad det nu var, vi havde meldt os til, og vi skulle i gang med det her kæmpe træningsprojekt. Men træningen går rigtig godt,” siger hun.

Aha-oplevelse

De skal bestige bjerget som en del af projektet Climb for Charity, og ideen var Christinas. I starten var Jørgen skeptisk, men han er kommet godt med, siger datteren:

”Han har hele tiden lagt en dæmper på det hele og sagt, at der var så meget, han ikke kunne. Men jo mere han har trænet, jo mere har han fået en aha-oplevelse. For det, vi troede, var det maximale af vores fysiske kunnen, rykker sig hele tiden. Han overrasker mig nogle gange og skriver på en sms, at nu har han lige været ude at gå 15 kilometer med en rygsæk på,” siger hun glad.

De har samlet indtil videre 25.000 kroner ind til Børneulykkesfonden.
De har samlet indtil videre 25.000 kroner ind til Børneulykkesfonden.

Troen på bjerget

Selv har Christinas længste gåtur været på 39 kilometer. Det tog en hel dag, næsten uden pauser. Faren har også gået 28 kilometer.

”Vi er grebet af stemningen. Det er det, der her projekt gør. Nogen siger, tro kan flytte bjerge, men her handler det om at tro på, at vi kan komme op på bjerget,” siger hun.

Nu venter der enkelte 'stopprøver', som de skal igennem for at komme med på turen. De skal for eksempel ind i Ørestad-hotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers og gå op og ned ad trapper med fuld oppakning på i to timer.

I Climb for Charity deltager kendisser - på denne tour blandt andre Peter Falktoft, Rikke Hørlykke og Thomas Rode, og deltagerne samler penge ind til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.

Christina har derfor arbejdet hårdt for at skaffe sponsorer til turen. Hun har været rundt i lokalsamfundet og hængt plakater op i butikker og reklameret for projektet på Facebook. Indtil videre er hende og faderen nået op på at samle næsten 25.000 kroner ind til fonden. Heraf er nogle af pengene højdesponsorater og afhænger dermed af, hvor højt de to kommer op på bjerget. Christina er meget glad for støtten, som blandt andet kommer fra de lokale virksomheder Skansen Cykler, Hjælp til Gæld og Grønnevang Pizzaria.

”Jeg er bare så stolt af mit lokalsamfund med så mange, der bakker op. Der kom også lige pludselig 5000 kroner ind fra en anonym giver. Det er vildt,” siger hun og fortsætter:

”Så nu skal vi bare have nogle flere med her i slutspurten. Det ville være fedt”.

Langsomt

På bjerget er der et motto, som både bærerne og skilte på ruten hele tiden minder vandrerne om. Det er 'slow is fast' – langsomt er hurtigt. For den eneste måde at nå toppen på, er ved at gå langsomt, så man vænner sig til højden:

”Bærerne kan fornemme, om man er ved at få symptomer på højdesyge, og deres vigtigste opgave er at få os op på toppen. Så de har ry for at sige 'slower, slower' hele tiden,” forklarer Christina, som glæder sig meget til at stå på toppen.

”Jeg er meget spændt på, hvordan jeg er reagerer, når det lykkes. Det bliver mere følelsesladet, end jeg kan forestille mig, og en stor personlig sejr”.

Glemmer øjeblikket

Men hun frygter også, at hun ikke kan huske noget. For hun har hørt fra tidligere deltagere, at de ikke kan huske øjeblikket, hvor de nåede til tops.

”Tænk, hvis jeg kommer ned, og nogen slår mig kinden, og jeg tænker 'gud, hvor har jeg været?'. Det har jeg hørt skete for Pia Allerslev. Hun har et billede, hvor hun står på toppen og smiler, men hun kan ikke huske det. Man må kun være på toppen i 10 minutter, og så er det ned igen, fordi der er så lidt ilt,” fortæller Christina om turen.

Den starter med tre dages vandring, så en fjerde dag med afklimatisering og hvile, og på femtedagen går man hele dagen, hviler i to timer, og så står den på nattevandring i mange timer, indtil man når toppen.

Rejsegruppe bagefter

Christina har også allerede tænkt over, hvad der skal ske bagefter.

”Det er jo fint nok med en badetur til Zanzibar bagefter, men det må også være lidt af et antiklimaks. For det med at have et mål har bare givet mig så meget. Så jeg vil gerne danne en form for rejsegruppe, hvor vi drager på eventyr hvert andet år – for eksempel gå på den kinesiske mur eller bestige et andet bjerg. Så kan vi blive ved med at ses og have et mål foran os. For det er en drivkraft, som giver rigtig meget”.

Publiceret: 19. August 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere