Borgmester Dorte Meldgaard håber, at videoovervågningen vil have en præventiv virkning. Privatfoto
Borgmester Dorte Meldgaard håber, at videoovervågningen vil have en præventiv virkning. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efter hærværk: Institution får videoovervågning

Hillerød Kommune sætter nu kameraer op i Myretuen i Skævinge efter en lang række hærværks-episoder

Daginstitutionen Myretuen får nu videoovervågning. Det sker i et forsøg på at dæmme op for de mange episoder med hærværk, der har været i den integrerede institution i Skævinge hen over sommeren, hvor ukendte gerningsmænd flere gange har smadret borde, bænke, hegn og vinduer og efterladt affald, cigaretskodder og smadrede flasker på institutionens udeområder og legeplads.

Politikerne i økonomiudvalget besluttede derfor forleden, at der nu skal sættes kameraer op på institutionsbygningen, og de skal holde øje med, hvad der sker, når børn og pædagoger er gået hjem.

Læs også: Institution plages af hærværk: "Stop før det går galt"

“Det bedste ville jo være, hvis der ikke var nogen, der ødelagde noget,” siger borgmester Dorte Meldgaard (K) og tilføjer:

“Men hvis der er et sted, der er særligt udsat - som Myretuen har været det - så bliver vi nødt til at reagere, og hvis det kan være med til, at pædagogerne ikke skal gå og rydde op hver morgen, fordi der er nogen, der har smadret noget eller efterladt alt muligt på legepladsen eller forhindre, at et barn træder på et glasskår eller et søm, så synes jeg, at pengene til videoovervågning er givet godt ud,” siger hun til Hillerød Posten.

Sidste udvej

Kameraovervågning af skoler og daginstitutioner bør ifølge Datatilsynet kun finde sted, hvis der foreligger tungtvejende grunde til at iværksætte overvågningen. Enkeltstående tyverier og hærværkstilfælde, problemer med henkastning af affald, mobning, chikane eller lignende bør efter Datatilsynets vurdering ikke føre til etablering af kameraovervågning. Kameraovervågning må endvidere alene benyttes, hvis der ikke er andre egnede løsningsmuligheder til at forhindre eller efterforske grovere kriminalitet.

Fik du læst: Dronningen deltog i festgudstjeneste i Slotskirken

“Der er helt vildt mange regler for, hvornår man må lave overvågning, men vi mener, at vi holder os inden for de regler, der er. Det er da ikke en beslutning, man bare lige træffer, men jeg vil også godt understrege, at kameraerne kun vil være tændt efter arbejdstid. Så det er altså ikke sådan, at børn og pædagoger bliver optaget og overvåget i dagtimerne. Jeg er godt klar over, at kameraovervågning ikke løser alt, men jeg håber da, at det kan have en præventiv virkning,” lyder det fra Dorte Meldgaard.

Myretuen har flere gange i løbet af sommeren været udsat for hærværk. Privatfoto
Myretuen har flere gange i løbet af sommeren været udsat for hærværk. Privatfoto

Kan låse af

I Hillerød Kommune er legepladserne på kommunens skoler og institutioner som udgangspunkt åbne for alle efter lukketid, men politikerne i økonomiudvalget har også besluttet sig for, at særligt belastede institutioner fremover kan aflåses i risikoperioder uden for åbningstid i en prøveperiode fra en måned til et år. “Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi måske skal til at låse en institution af, hvis der er meget hærværk. Vi hylder de åbne institutioner, men skulle der opstå en situation, hvor en institution er hårdt plaget af hærværk, så har vi nu mulighed for at låse af i en periode,” siger Dorte Meldgaard til Hillerød Posten.

Det koster 60.000 kroner at indkøbe kameraer til Myretuen. Derudover kommer der årlige driftsudgifter på 12.000 kroner.

Publiceret: 29. August 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt