Arkivfoto
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dømt: Indsat skubbede til fængselsbetjent

Indsat, som er dømt for personfarlig kriminalitet, skubbede betjent i brystkassen

En 20-årig indsat i Hillerød Arrest blev 9. marts så sur på en fængselsbetjent, at han skubbede ham i brystkassen.

Det blev han forleden idømt 30 dages fængsel for i Retten i Hillerød.

Den 20-årige forklarede i retten, at han var i skole i arresten og skulle ind og tale med en lærer i et lokale, men blev på vejen derhen standset af to betjente, som sagde, at han skulle gå tilbage til sin celle, efter de havde visiteret ham.

Fik du læst: Tyve stak af med 2700 tomme flasker

Skubbede i brystet

Det ville han ikke og skubbede derfor med to hænder den ene betjent i brystet, erkendte han. Dog bemærkede han ikke, at det var så hårdt, at betjenten måtte træde et skridt tilbage.

Ifølge skadestuejournalen havde betjenten noget ømhed i brystet, men det var ikke sket skader på knoglerne, oplyser domsbogen.

Manden er tidligere dømt for personfarlig kriminalitet og er betinget udvist af Danmark med en prøvetid på to år. Retten fandt dog ikke, at de forholdsvis begrænsede skader på betjenten var nok til at ændre på den betingede udvisning.

Den 20-årige er født i en flygtningelejr i Eritrea og kom til Danmark i 2001. Han har aldrig været i Sudan og taler ikke arabisk. Han har taget en HG-uddannelse og håber at komme i lære efter sin løsladelse, oplyser domsbogen.

Dommen blev afsagt 18. september.

Publiceret: 21. Oktober 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt