HGI Gymnastik og Trampolins ’Team Dicentra’ sikrede sig guld ved DM Grand Prix Gymnastik.
HGI Gymnastik og Trampolins ’Team Dicentra’ sikrede sig guld ved DM Grand Prix Gymnastik.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DM guld og bronze til Hillerød

HGI Gymnastik og Trampolins to Grand Prix-hold tog guld og bronze med hjem fra DM

Danmarksmesterskaberne 2017 i Grand Prix Gymnastik blev afholdt i Odense. Her deltog HGI Gymnastik og Trampolins to Grand Prix-hold, Team Iris og Team Dicentra.

Team Iris består af 10 piger i alderen 11-15 år. De konkurrerer i år i pigerækken med to serier – en fri serie og en redskabsserie. Særligt den fri serie blev leveret med alt, hvad Grand Prix Gymnastik skal indeholde, en rytmisk holdsport, der udstråler yndefuldhed, smidighed og præcision. Og det var lige netop det, der sikrede holdet den flotte bronzemedalje.

Team Dicentra leverede deres bedste performance nogensinde og slog både konkurrenterne og deres egen tidligere bedste score med flere længder. Det sikrede dem en suveræn 1. plads, og Team Dicentra tog guldet og titlen som Danmarksmestre 2017 i Tweensrækken med hjem. Der er otte piger på holdet i alderen 13-15 år.

Begge hold har trænet benhårdt op til dette DM med deres instruktør Danijela Turlikic, der er glad og stolt over pigernes præstation, og at alt det hårde arbejde i træningslokalet har båret frugt.

Team Iris vandt bronze ved DM i Odense
Team Iris vandt bronze ved DM i Odense

De to Grand Prix hold fra HGI Gymnastik og Trampolin, Team Iris (de lyserøde dragter) og Team Dicentra sammen med deres ledere.
De to Grand Prix hold fra HGI Gymnastik og Trampolin, Team Iris (de lyserøde dragter) og Team Dicentra sammen med deres ledere.

HGI Gymnastik og Trampolins ’Team Dicentra’ sikrede sig guld ved DM Grand Prix Gymnastik.
HGI Gymnastik og Trampolins ’Team Dicentra’ sikrede sig guld ved DM Grand Prix Gymnastik.
Publiceret: 17. Maj 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere