Nye Borgerlige vil skære på de svage, mener Christine Antorini. Arkivfoto
Nye Borgerlige vil skære på de svage, mener Christine Antorini. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT:"Nye Borgerlige sparer på de svage"

Christine Antorini, MF (S), Hillerødkredsen, Nørrebrogade 382200 København N

Det er svært at tage Mette Thiesen, der nu er blevet kandidat for Nye Borgerlige både til kommunal- og folketingsvalg, alvorligt.

Det lyder jo sympatisk, når hun siger, at hun ikke vil være med til at skære på de allersvageste (HIP 29.8). Men er der en ting, der med garanti vil ske, hvis Nye Borgerlige fik stemmer til at gennemføre deres politik, så er det massive besparelser i alle kommuner og selvfølgelig også i Hillerød Kommune. Det vil ramme skoler, børn, ældre og også de allersvageste og mest sårbare grupper hårdt.

Nye Borgerlige er det parti i Folketinget, der overhovedet vil skære mest massivt ned på den offentlige sektor og dermed kommunerne. Ikke mindre end 47 milliarder kroner, kunne partiet oplyse på sit første årsmøde. Mette Thiesen og hendes partifæller vil nemlig skære den offentlige sektor ned med 0,5 procent af BNP.

Læs også: DEBAT: "Selvfølgelig skal vi ikke spare på de allersvageste"

Ikke engang den nuværende regering er tilnærmelsesvis i nærheden af sådan en massakre på den offentlige sektor. Løkke-regeringen vil bruge 0,3 procent af BNP på offentlig velfærd. Selv dette beløb betyder lokale besparelser. Der kommer flere børn og ældre i Danmark, og skal de have tilbud på bare det niveau, vi kender i dag, skal væksten i det offentlige være på 0,7 procent.

Det lyder så kedeligt med procenter. Men der er masser af levende mennesker bag tallene, så det er rent hykleri, når Mette Thiesen forsøger at tale de svages sag. Hendes parti vil være det parti, der rammer de svageste og mange andre menneskers livsmuligheder hårdest i det velfærdssamfund, vi ellers er stolte over i Danmark.

Der er masser af levende mennesker bag tallene, så det er rent hykleri, når Mette Thiesen forsøger at tale de svages sag

Publiceret: 09. September 2017 06:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget netop nu