Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Velfærd er et svært begreb

Af Sven Lynge
Byrådskandidat for Venstre
Tvedåsvej 3, Skævinge

Jeg forstår godt, at mennesker i al almindelighed studser over det gentagne brug af ordet velfærd - for så i næste øjeblik at få tudet ørerne fulde af hvor store besparelser, man nu fra politisk side er nødt til at indføre på både det ene og det andet område.

Det ligner bestemt ikke velfærd, når det f.eks. er svært at fordele ressourcerne i ældreplejen. Men fakta er, at der er tilført ældreområdet mange penge de seneste år – men at der også er mange flere personer at fordele midlerne på. Og man kan være sikker på at jeg og Venstre i den kommende byrådsperiode vil prioritere tre ting: Mere frihed for den enkelte, mindre bureaukrati og styrkelse af det frie valg på hjemmepleje, madservice og plejehjemspladser - og gerne flere hænder på plejecentrene. Det er velfærd for den enkelte.

Velfærd er også at styrke erhvervslivet. Lavere dækningsafgift og derved nemmere adgang til at flytte til eller starte virksomhed op i Hillerød. Flere lokale arbejdspladser giver bedre velfærd for alle borgere i kommunen.

Venstre har nogle klare mål for kommunens økonomi i den kommende byrådsperiode. Vore mål er at skabe råderum til borgernær service, ved at drive kommunen mere effektivt. Bedre udnyttelse af hver eneste betalt skattekrone. Det er også velfærd.

Vi har også nogle ideer om at skabe fleksibilitet i daginstitutionerne, så forældre med skifteholdsarbejde har garanti for at deres børn altid vil være sikret pasning. Det

kræver samarbejde forældre/institution imellem, en ordning som vil øge den enkelte families velfærd i hverdagen.

Så velfærd er ikke kun at have råd til alting – men at fordele midlerne med fornuft, så de rækker længere i alle sammenhænge. Det giver øget velfærd – og det er Venstre en garant for.

Publiceret: 10. November 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt