Udlicitering har aldrig ført til større eller bedre service for borgerne, mener Michael Liesk, som stiller op for SF til kommunalvalget. Privatfoto
Udlicitering har aldrig ført til større eller bedre service for borgerne, mener Michael Liesk, som stiller op for SF til kommunalvalget. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Udlicitering har også en menneskelig omkostning

Michael Liesk, murerarbejdsmand og byrådskandidat for SF Humlehaven 16, 3400 Hillerød

Når talen falder på udlicitering, er det hovedsagelig den økonomiske gevinst, der er fokus på. I forbindelse med udliciteringen af det grønne område i Hillerød Kommune forsøger de borgerlige partier nu at retfærdiggøre, at gevinsten ikke landede på de 5 millioner, men blot på 1.

Spidskandidaten for Liberal Alliance i Hillerød ser gerne en evaluering af forløbet, men mener samtidig, at man bør fortsætter med udliciteringen.

Det har vel aldrig været sådan, at en kommunal opgave, der er blevet udliciteret, har ført til større eller bedre service for borgerne. Flere og flere kommuner som vores egen vælger da også at føre opgaver tilbage i det kommunale regi. Omfattende konkurser i hjemmeplejen er jo tydeligt eksempel på, at man vinder udbud på billig pris og ikke øget service og tryghed.

Elisabeth Tofte fra Liberal Alliance skriver, at udliciteringen skaber flere jobs ….. hvordan det? Såfremt medarbejderne ikke virksomhedsoverdrages, vil de da miste deres job og andre overtag deres job i vindende virksomhed.

Men udlicitering har også nogle menneskelige konsekvenser. Det er da ikke særlig sjovt at skulle være vidne til, at ens arbejde ikke bliver værdsat og ender med udlicitering på kroner og øre. Hvis prisen for arbejdet er billigere end kommunens, så er der nogen, der må betale prisen, og det er medarbejderne. I langt de fleste tilfælde forringes de ansattes arbejdsmiljø, løn, det sociale sikkerhedsnet og ikke mindst bliver arbejdspresset større med øget nedslidning, sygdom og stresse til følge.

I SF er vi imod social dumping i alle led.

Publiceret: 26. Maj 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere