Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tak for lån af lokaler til foredragsarrangementer

Peter Schou Andersen, Smedievej 103, Hillerød

Enestående servicering fra de kommunale medarbejdere!

Jeg repræsenterer en forening (Dansk Retriever Klub, region Nordsjælland), der efter folkeoplysningsloven er godkendt forening i Hillerød Kommune, og som sådan kan vi låne kommunale lokaler til foredragsarrangementer.

Normalt holder vi vore foredragsarrangementer i aulaen på Frederiksborg Byskole, som vi kan booke på Interbook, foreningsportalen. Her har vi altid oplevet en stor hjælp og velvillighed fra serviceleder og pedel. Lejlighedsvis har stedet dog været optaget, hvorfor vi har booket os ind på Kedelhuset.

Nogle enkelte gange har vi oplevet, at der har været så stor tilmelding til vore arrangementer, at der ikke ville være plads nok i Kedelhuset, hvorfor vi i sidste øjeblik har måttet søge nødløsninger med større lokale.

I den forbindelse har både forvaltningen, ledelsen på Grønnevang Skole og serviceleder her været utrolig hjælpsomme og hurtige til at finde en løsning på vores akutte lokaleproblem.

Så en stor tak til Hillerød Kommunes lokaleadministration efter folkeoplysningsloven.

I er bare gode.

Publiceret: 01. Februar 2018 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt