Det koster for meget ikke at bygge produktionskøkken på det nye hospital i Hillerød, mener Socialdemokraterne. Pressefoto
Det koster for meget ikke at bygge produktionskøkken på det nye hospital i Hillerød, mener Socialdemokraterne. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Tag det køkken - også for pengenes skyld"

Af viceborgmester Kirsten Jensen,
(A), Buevej 3, Hillerød, og
regionsrådsmedlem
Susanne Due Kristensen (A),
Uvelse Have 2, Uvelse

Vi vil gerne have et køkken på det nye super-hospital i Nordsjælland. Det vil vi, fordi maden er en del af det at blive rask, og fordi vi nordsjællænderne også bør have adgang til et fuldt udstyret superhospital som andre steder i regionen. Vi beder regeringen lade regionen bygge et køkken på hospitalet, for regionens egne penge vel at mærke.

Regeringen siger Nej! for pengenes skyld. Men vi vil gerne fortælle, hvorfor man skal sige Ja! for pengenes skyld.

Hvis maden ikke skal laves i Hillerød, skal den jo laves et andet sted, og det nærmeste køkken med ekspertisen er i Herlev. Herlev Hospitals køkken er bare ikke stort nok. Derfor skal Herlev bygge om, hvis Hillerød ikke får et køkken. Det koster i hvert fald 6 mio. kr., fremgår det af et svar fra Region Hovedstadens administration.

Men det er ikke det hele. Hvis maden til det nye super-hospital skal komme fra Herlev, skal den ud at køre på den i forvejen alt for befærdede Hillerød-motorvej hver dag. Denne transport koster mindst 1 mio. kr. om året. Det skal lige siges, at det er 2015-priser, vi har fået oplyst. Det er næppe blevet billigere siden.

Tallene gælder alene maden til patienterne. Men der kommer jo også virkelig mange medarbejdere, som skal have kantinemad. Det taler for, at Nordsjællands Hospital skal have et køkken, og gerne ét, som kan bygges som en del af det nye hospital. Det er også for pengenes skyld - nemlig langsigtet sund forvaltning af dine og mine skattepenge til glæde for patienter og medarbejdere.

Publiceret: 05. April 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt