Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svar på Uffe Espersens læserbrev

Jamil Cheheibar (S),
formand for
arbejdsmarkedsudvalget
i Hillerød Kommune, Østervang
45, 2.th., Hillerød

Vi er langt fremme med at integrere mennesker i vores kommune, fordi vi ikke sidder på hænderne, selvom Venstres suppleant til byrådet påstår noget andet.

Uffe Espersen sætter lighedstegn mellem, at få bruger IGU, en særlig mulighed for at uddanne sig. Kun fire bruger den i Hillerød, nok fordi ordningen binder deltagerne til en svag privatøkonomi i et par år frem.

Vi har fuldt fokus på at få så mange som muligt i arbejde, og da vi i august sammenlignede vores tal med de nordsjællandske kommuner, lå vi på en flot andenplads i forhold til at få flygtninge i job. Hertil fik vi en ekstra økonomisk bonus på en halv million kroner, hvilket blev fremhævet af Hans Andersen (MF, V) i hans debatindlæg: 'Jobbonus sender penge i kommunekassen'.

Den ekstra bonus og vores placering i Nordsjælland er et tydeligt resultat af kommunens indsats på området, hvor IGU er en del af den samlede indsats.

Det er vigtigt for mig at understrege, at IGU ikke er et mål i sig selv, men en ud af flere metoder vi kan bruge for at hjælpe flygtninge og familiesammenførte i gang.

Som formand for arbejdsmarkedsudvalget glæder jeg mig over, at flere flygtninge og familiesammenførte, kommer i job. De gør de, fordi vi er aktive og målrettede, og fordi det bedste møde mellem flygtninge og Danmark er at komme i uddannelse eller arbejde.

Publiceret: 10. Oktober 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten