Værtshusene har haft 10 år til at finde løsninger på røgproblematikken, skriver Ole Tranholm Jensen. Arkivfoto
Værtshusene har haft 10 år til at finde løsninger på røgproblematikken, skriver Ole Tranholm Jensen. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Stop piveri over rygeforbudet"

Ole Tranholm Jensen, Ved Skansebakken 35, 3400 Hillerød

Som kommentar til Lars Jakobsens læserbrev: "Rygeloven er ulogisk formynderi"

I ti-året for et rygeforbud undrer dit indlæg mig.

Du bruger Jernstangen og Møllen som eksempler på forretninger, der er truet på deres eksistens, men glemmer du ikke, at man har haft ti år til at finde løsninger på problemet om rygning i lokaler, der ikke opfylder loven?

Jeg ved ikke, hvor tit du kommer på de omtalte steder, men mig bekendt har Møllen lige investeret 60.000 kr. i rygekabiner til stor glæde for en stor del af kunderne, som absolut ikke havde noget ønske om at lugte som et surt askebæger, når de kom hjem fra et bodegabesøg.

Jeg kommer de omtalte steder med stor glæde for at få et spil billard eller rafle på Møllen sammen med ligestillede, som holder af lidt hygge på den lokale.

Lars Jacobsen, jeg er ryger men glæder mig over, at vi ikke kan ryge mere på de omtalte steder, men må en tur ud i den friske luft eller i en kabine. Jeg foretrækker den friske luft.

Der, hvor jeg mener, kommunerne svigter, og det har intet med et valg eller lignende at gøre, er, at når man har indført rygeforbud, mener jeg, det er urimeligt, at kommunerne stadig forlanger leje af pladsen, hvor der bliver sat borde og stole ud samt markiser med varme for at glæde rygerne samt leve op til loven om et rygeforbud.

Vi er mange rygere, der ikke ryger i eget hjem, så hvor kommer retten fra til at ryge på offentlige steder til stor gene for andre. Så lad os stoppe dette piveri.

Publiceret: 12. September 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt