Der er for stort fokus bekæmpelsen af ballade i Hillerød bymidte og Skæving e bliver glemt, mener Henning Andersen. Arkivfoto: Mdt
Der er for stort fokus bekæmpelsen af ballade i Hillerød bymidte og Skæving e bliver glemt, mener Henning Andersen. Arkivfoto: Mdt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skævinge bliver et helle for banditter

Henning Andersen,
Krogtoften 22, Skævinge

Vores byråd har igen, i en god mening, brugt meget krudt på at problematisere og sidde i rundkreds for at manifestere handling.

Nu skal slagsbrødre, rudeknusere, fartbøller og andet kriminel adfærd ud af gågaden i den ønskede pæne del af Hillerød. Den del, som skal være udstillingsvinduet for kommunen.

Man kan alene i sprogbruget om emnet tydeligt høre, at vi har et byråd og forvaltning, som er begrænset i deres tankegang, når det handler om 'byen'. For dem er 'byen' det område, som ligger mellem slottet og Torvet.

Det betyder, at bilafbrændere, rudeknusere, hærværksmænd, bilræsere og hashhandlere har fundet et sted, hvor der ingen fare er for at blive opdaget.

De kører til Skævinge by, for der kommer der kun politi, hvis der er nogen, som ringer efter dem. Så er der mindst 15-30 minutter til at komme væk i.

Betaler alle i Skævinge ikke også kommuneskat og kan forvente indsatser for en pæn og rolig by?

Der skal snart være kommunalvalg. Prøv og spørg de kommende kandidater om deres syn på, om Hillerød skal være en hel ligeværdig kommune med mange bysamfund, eller om deres fokus alene er på Hillerød City?

Publiceret: 09. Maj 2017 14:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere