Hvorfor er det lukket for offentligheden, hvad der skal ske på Markedspladsen, spørger Peter Langer fra SF. Arkivfoto: Martin Warming
Hvorfor er det lukket for offentligheden, hvad der skal ske på Markedspladsen, spørger Peter Langer fra SF. Arkivfoto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: SF: “Byen er meget andet og mere end Torvet”

Peter Langer (SF), spidskandidat til byrådet, Foderknægtsvej 14, Hillerød

I 2008 vedtog byrådet en 'Helhedsplan for Slotssøkarreen'. Udarbejdet af to arkitektfirmaer efter en arkitektkonkurrence. Men finanskrisen kom samme år på tværs og forsinkede desværre muligheden for at gennemføre et visionært og flot projekt for Hillerøds midtby, inklusive Markedspladsen.

Planen kan ses på kommunens hjemmeside. Den indeholder også et hotel på Markedspladsen.

Desværre er de nye planer for hotel og byggeri stadig lukkede for offentligheden her mere end et halvt år efter salget. Vi kan kun krydse fingre for, at den kommende kommuneplans arkitekturstrategi om 'spektakulært byggeri på grunde med central beliggenhed' vil betyde et spændende projekt, som lever op til helhedsplanens mål om kvalitet og nytænkning.

I SF ønsker vi mere åbenhed og debat om planlagte byggerier, inden lokalplanerne fremlægges.

I Fredensborg har de bevidst formindsket antallet af lukkede punkter i byrådet for at inddrage borgerne mest muligt. Der kunne vi måske lære noget i Hillerød.

Og hvem siger, at turistbusserne skal optage P-plads i timevis på centrale pladser i byen? Mange steder i udlandet sættes man af, busserne kører bort, parkerer i nærheden og vender tilbage og samler op senere.

Der kunne sættes af på Annaborg eller på det stykke af Markedspladsen, hvor den hemmelige plan ifølge Tue Tortzen giver plads til 5-8 turistbusser. Busserne kunne så holde oppe i enden af Slangerupsgade ved Foss' gamle bygninger og P-pladser.

I SF vil vi hellere bruge midler på et spændende projekt ved Slotssøkarreen og Markedspladsen end på omdannelse af Torvet for et stort millionbeløb.

Byen er heldigvis meget andet og mere end Torvet. Det vil vi arbejde for i budgetforhandlingerne og i det nye byråd.

Publiceret: 25. Juli 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere