Værtshusene Jernstangen og Møllen er truet på deres eksistens på grund af ændringer i rygeloven, skriver Lars Jakobsen.
Værtshusene Jernstangen og Møllen er truet på deres eksistens på grund af ændringer i rygeloven, skriver Lars Jakobsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Rygeloven er ulogisk formynderi

Af Lars Jakobsen, Østervang 133, Hillerød

I tiåret for rygeloven undrer det mig, at grænsen for tilladt rygning er sat netop ved 40 kvadratmeter. På den plads kan der snildt være over hundrede rygere, hvorefter man kan tale om tætte røgskyer.

Jeg ved godt, at rygning er skadeligt for helbredet. Jeg har bare som et voksent og ansvarligt menneske gjort op med mig selv, at jeg vælger at løbe risikoen og i stedet hygge mig i socialt lag sammen med en øl og sjove mennesker.

Derfor: Stop hysteriet/formynderiet. Det er simpelthen for galt, at det er kommet så vidt, at voksne mennesker skal udstilles som uartige børn og straffes for det. Det bliver de, fordi en overtrædelse af forbuddet som bekendt er forbundet med en bøde, som i gentagelsestilfælde bliver stadig større. Her i Hillerød, betyder det konkret, at to værtshuse, Jernstangen og Møllen, aktuelt er truet på deres eksistens.

Fik du læst: Solen skinnede over det næstsidste kræmmermarked

Løsningen til at vi alle sammen kan være her, ligger ellers lige for: Lad det enkelte værtshus selv bestemme, om det her er et sted, hvor man må ryge eller ikke ryge. Derefter bekendtgøres holdningen på et skilt på døren ind til værtshuset. Med så simpel en løsning har man samtidig løst det 'problem', som politikerne hele tiden bruger i deres argumentation: 'Hvis der må ryges på et værtshus, tvinges tjenerne og andre ansatte til passiv rygning.' Men jeg nægter at tro, at der ikke findes en ledig tjener, som både er ryger og afhængig af nikotin.

Og kære lokalpolitikere: Husk, at der til november er kommunevalg, og at der er omkring 20 procent vælgere, nemlig dem som stadig ryger, som vil være i stand til at belønne de partier, som går ind for at regulere en helt urimelig lovgivning.

Publiceret: 05. September 2017 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere