Freddie Elbrandt, der lige har fået en knæoperation på Hillerød Hospital, er imponeret over den behandling, han fik på hospitalet. Arkivfoto
Freddie Elbrandt, der lige har fået en knæoperation på Hillerød Hospital, er imponeret over den behandling, han fik på hospitalet. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ros til personalet på afsnit 00661

Af Freddie Elbrandt, Klostervej 1, 3400 Hillerød

Tanker og reflektioner i forbindelse med min indlæggelse og operation på Hillerød Hospital. Lad mig med det samme sige, at det blev en god oplevelse – så er det sagt.

Jeg skulle have et nyt knæ. Efter mere end 80 år var det gamle knæ både træt og slidt. Operationen skulle foretages på Nordsjællands Hospital Hillerød – Ordopædkirurgisk afsnit 00661. I forbindelse med indkaldelsen fik jeg udleveret en – hvad jeg nærmest vil betegne som en hel drejebog for hele forløbet fra dag 1 til hjemsendelsesdagen- dag 3. Der var udførlige forklaringer såvel i tekst som i fotos om operationen, herunder også fordele og ulem-per ved fuld bedøvelse contra rygmarvsbedøvelse.

Endvidere blev der afholdt et pårørende seminar. Der blev de samme emner gennemgået og forklaret de pårørende og ”patienterne” ved kirurgen, anæstisilægen, projektsygeplejersken samt fysioterapeu-ten. Her var der mulighed for at stille spørgsmål.

Jeg var dybt imponeret, for hele ”drejebogen” for de 3 dage blev fulgt som beskrevet.

Jeg oplevede under alle 3 dage også et fantastisk venligt personale, der ikke alene passede os patienter, men tillige støttede og hjalp hinanden. På 3. dagen blev jeg som planlagt sendt hjem. Næste morgen blev der ringet fra afdelingen for at høre om alt det var i orden og som det skulle være.

Jo- det var en god oplevelse og der skal lyde en ubetinget ros til hele personalet på afd. 0061.

Min operation forløb godt, og jeg er i gang med genoptræningen, og jeg kan gå uden smerter.

Publiceret: 05. Marts 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt