Jakob Poulsen får ikke afhentet skrald, da vejen ikke er ryddet for sne, skriver han. Arkivfoto: Lars Schmidt
Jakob Poulsen får ikke afhentet skrald, da vejen ikke er ryddet for sne, skriver han. Arkivfoto: Lars Schmidt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Renovation som i Napoli

Jakob Poulsen,
Holmegårdsvang 8,
Hillerød

Nu har det igen været vinter, og heldigvis for Hillerøds borgere, med kun lidt sne. Der er ikke faldet mere end at kommunen forventeligt burde kunne overskue det. Det er dog tydeligt at se, hvor bygrænsen går.

Man kommer fra ingen snerydning på cykelstierne overhovedet til snefrit, hver gang man krydser bygrænsen. Ikke engang skolecykelstien gennem Ny Hammersholt ryddes før børnene kommer.

Ja, nogen er nødt til at cyklen om morgen for at komme på arbejde og i skole. I forhold til renovation blev der ikke afhentet renovation d. 10/2, fordi kommunen ikke har ryddet sne.

Tak for det. Gud nåde og trøste den borger, der ikke har ryddet fortov, eller en bane ind til skraldespanden. Men kommunen må gerne sløse. Ifølge forsyningens hjemmeside skal man så bare være glad for, at der kun er 14 dage til næste gang, som er d. 24/2.

Nu var det så uheldigvis snevejr natten mellem d. 23-24. Alligevel kan kommunen ikke finde ud af at rydde sne på de veje, der heller ikke fik hentet affald sidste gang, også pga. af kommunens manglende snerydning. Skal vi nu vente 2 uger til, altså 6 uger i alt.

Er det Napolis skraldemafia, der styrer afhentning af affald og snerydning i Hillerød?

Bureaukrati og samarbejdet mellem Miljø-og teknikudvalget og Hillerød Forsyning minder tydeligvis om noget derfra. Og det på trods af at både Tue Tortzen og Louise Colding sidder i toppen begge steder. Nogen vil måske nok mene det er en del af årsagen.

Ansvaret for at servicen, som vi betaler for, ikke fungerer, er der tydeligvis, ingen der vil have. Den kommunale service er elendig i Hillerød.

Men hvad fanden gør det, så længe vi bare kan opkræves i endnu større rater. Der opereres tydeligvis med begrebet, Fuld tilfredshed eller pengene er spildt.

Publiceret: 28. Februar 2017 14:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere