Kommunen betaler nu dyrt for ikke at have vedligeholdt flydebroen i Esrum Sø, mener Kim Hendry.
Kommunen betaler nu dyrt for ikke at have vedligeholdt flydebroen i Esrum Sø, mener Kim Hendry.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Rådden bro ved Esrum Sø

Af Kim Hendry
Byrådsmedlem (UP)

I pressen kan man læse, hvorledes viceborgmester Kirsten Jensen så flot forklarer, hvorledes alle i Økonomiudvalget var enige om, at Esrum Sø skulle have en ny flydebro, ja hvorfor mon?

Elendig opfølgning på løbende vedligeholdelse af flydebro i Nødebo.

Naturligvis skal Esrum Sø have en ny flydebro til erstatning for den gamle, som er i så dårlig stand, at det ”ikke kan betale sig at reparere broen”. Det er selv jeg enig i.

Men det er jo dejligt nemt bare at finansiere af kassebeholdningen, at anvende skatteydernes surt betalte skattekroner, fordi kommunen ikke har foretaget løbende tilsyn med broen. Og gør man ikke noget ved det nu, kan Hillerød kommune risikere at få en erstatningssag på nakken, da de indestår over for naturstyrelsen som ejer området og broen, for vedligeholdelse og renovering i henhold til indgået lejekontrakt.

Nu er det for sent, og skatteyderne må betale.

Hvis vi ser den kommunale økonomi som parallel til vores privatøkonomi, ville det svare til, at husejere vælger ikke at male sine vinduer, som efterfølgende skal skiftes – alle ansvarlige husejer, ville løbende sikre sin investering med ”lidt maling og knofedt”.

Hvorfor er det anderledes for husholdningskassen frem for kommunekassen, Kirsten Jensen? Er det, fordi det ikke er dine penge, men borgernes skattekroner, at du har nemmere ved at bruge dem?

Publiceret: 06. Marts 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt