Det er ikke byrådet, der skal koncentrere sig om mikroplast, mener Bernt Salzwedell. Arkivfoto
Det er ikke byrådet, der skal koncentrere sig om mikroplast, mener Bernt Salzwedell. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Plast hører ikke til på byrådets dagsorden

Bernt Salzwedell
Hvilegårdsparken 38
3320 Skævinge

Kære Rikke.

Jeg kan godt følge din bekymring omkring anvendelsen af plast, men jeg synes ikke, at det er byrådet i Hillerød, der skal tage sig af dette.

Bekæmpelsen af anvendelsen af plast skal finde sted mindst på landsplan, helst på verdensplan. At du bruger slid på bildæk til at tilskynde til at ændre bilisme til offentlig transport, er der vist ikke videnskabelig dokumentation for. Prøv at køre med tog og busser - hvor meget plast indgår der i dette?

Hvor meget diesel og andre skadelige stoffer udledes der af det offentlige i Frederiksborg Kommune (nåh nej, den hedder jo Hillerød Kommune…), hvor man tilsyneladende ikke støtter for eksempel solenergi eller elbiler?

Hvor mange elbiler har Hillerød Kommune? Se, det var måske mere relevant at tage op.

Skal vi endelig tage fat på problemet, må vi finde svar for eksempel på følgende:

Hvorfor forbyder vi ikke salg og brug af plastikposer?

Hvorfor sælges der grønt, for eksempel tomater, i plastemballage, men for eksempel juledadler i træemballage?

Burde der ikke være 10 kroner i pant på plastflasker og nul kroner på glasflasker?

Hvorfor bruges skraldesække af plast og ikke af for eksempel papir?

Hvorfor går vi med plastparaplyer og plastikregnfrakker, når for eksempel bambusprodukter yder samme beskyttelse?

Der er rigeligt andet at tage fat på Rikke, også de ting, du nævner, og jeg vil godt støtte dig i initiativer, der kan reducere brugen af plast, men mon ikke det store arbejde skal udføres på et andet niveau end i byrådet?

Publiceret: 30. September 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt