Lad os få styr på trafikken i centrum, inden der bygges flere højhuse, mener Michael Liesk, som har taget dette foto.
Lad os få styr på trafikken i centrum, inden der bygges flere højhuse, mener Michael Liesk, som har taget dette foto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Pas på vores by"

Af Michael Liesk, Humlehaven 16, 3400 Hillerød

Så er man atter engang i færd med at ødelægge vores by, dels ved at rive gamle huse der indgår i et kulturhistorisk miljø ned og omdanne hele området til Hillerøds svar på Manhattan Skylines.

Efter de foreløbige skitser at dømme ser byggeriet totalt grønt ud både på taget og jorden, og det hele skal være svanemærket i håbet om, at dette kan få projektet til at glide ned hos politikerne.

Som bekendt er papir, skitser og projekt beskrivelser ét, -virkeligheden noget andet.

Forvaltningen er parat til at lade de smukke gamle huse falde for investors guld, og kommunen vil, hvis man går med til projektet, atter engang underkende den kommuneplan, som er en del af en demokratisk proces, en kommuneplan der foreskriver 3 til 4 etager i området, hvor man nu vil opføre højhuse op til 7 etager.

Nikolaj Stampe fra PKA fremfører, at det høje byggeri giver mere plads på jorden ... jo tak, men den plads bliver en plads i skyggen og vindturbulens som højt byggeri medfører. Hele området bliver mørkere og mørkere.

I kan overtage den gamle TDC bygning og give den en kærlig hånd gerne svanemærket.

Nu synes jeg ikke, det er fair at bruge undskyldningen om, at området allerede er under så stor forandring til, at man blot giver los og lader hånt om en fornuftig byudvikling. Det må være slut med, at forvaltning og politikere lægger sig fladt ned for investorer. Hvad med mængden af trafik, de nye lejligheder medfører, der er bilos og bilkøer overalt i den indre by. De nye beboere i THE HILL har ikke skiftet til s-tog eller bus.

Nu må en trafikløsning komme i første række.

Jeg håber inderligt at vi bevarer de kulturhistoriske områder og huse i vores by. Er det ikke netop sådanne områder, vi taler om, når vi vender hjem fra byer som Rom, Firenze og Barcelona? Det kunne jo være, at de turister, der besøger vores by, søger de samme oplevelser.

Michael Liesk.
Michael Liesk.
Publiceret: 04. April 2018 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten