Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ny folkeskole i handelsskolens lokaler

Af Tue Tortzen, byrådsmedlem,
Fælleslisten

Blandt de mange punkter på økonomiudvalgets møde onsdag var befolkningsprognose (sag 3) og analyse af skoleområdet (sag 15).

Der bygges mange boliger i Hillerød kommune de kommende år, foreløbig regner man med at der bliver 8056 (16 %) flere indbyggere om 10 år.

I analysen af skoleområdet fremgår det at der er plads på vores skoler i de kommende år – selvom der kommer mange nye borgere. Folk får ikke så mange børn som tidligere.

Problemet med disse analyser er at de udarbejdes udfra hvordan tingene ser ud lige nu.

Vi kan se nye boliger skyde op – den viden er jo regulær nok.

Men vi aner ikke, om folk får lyst til at få flere børn. Det går op og ned – om to år skal mange måske have nr. 3 barn, fordi naboer og familie har det.

Det er jo helt fint, men vi skal være forberedte på det, og derfor vil det være klogt at have en plan for hvor den næste folkeskole skal ligge.

Det ville også være klogt at tale med Handelsskolen. De bruger jo Trollesmindeskolen som oprindeligt var folkeskole. Den ligger godt i forhold til Møllebro og Ullerød Nord, hvis man skal til at rykke rundt på skoledistrikterne.

Handelsskolen ville ligge meget bedre i ”Campus” ved stationen, hvor kommunen ejer en del af jorden. Det ville også løse nogen af trafikproblemerne på Milnersvej.

Så derfor har jeg foreslået borgmesteren at tage et møde med Handelsskolen for at drøfte mulighederne for at bytte plads. Det skal gøres i god tid, og ikke når vi opdager, at babyer er kommet på mode igen.

Publiceret: 28. Marts 2017 04:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt