Særgruppe har kuldkastet en velledet bestyrelse, mener Hans Egon Rasmussen, som opfordrer alle borgere til at møde op på den ekstraordinære generalforsamling på onsdag.
Særgruppe har kuldkastet en velledet bestyrelse, mener Hans Egon Rasmussen, som opfordrer alle borgere til at møde op på den ekstraordinære generalforsamling på onsdag.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Mød op for at genoprette skader efter kup

Af Hans Egon Rasmussen, Ternevej
10, Hillerød

En snæver særgruppe har på Alsønderup Vandværks ordinære generalforsamling i februar kuldkastet en mangeårig og vel ledet bestyrelse og dens solide arbejde, som altid har haft andelshavernes fulde tilslutning.

Derfor møder kun få medlemmer op til de ordinære generalforsamlinger.

Med en sækfuld fuldmagter og en stor portion usaglig kritik manøvrerede gruppen sig ind på posterne. Straks overlod de drift og økonomi til et nabovandværk, for de véd ikke noget om vandværksdrift, og de har aldrig før udvist interesse for det lokale andelsvandværk.

Nu vil de igangsætte millioninvesteringer, der viser sig at være unyttige og overflødige, hvis man spørger andelshaverne og folk med indsigt.

Falske artikler om ingen meromkostninger for andelshaverne smøres ud alle vegne i et mislykket forsøg på at være overbevisende.

Mange andelshavere spørger nu med rette, hvad baggrunden for dette kup er? I Alsønderup har man ellers altid stået sammen og løst opgaverne i et godt fællesskab. Så dette er nyt.

Hvilke interesser har særgruppen i at besætte et andelsvandværks bestyrelse? Nogle har jordarealer helt op til vandværket, som søges fremrykket til udstykning. Er det ejendomsspekulation, der motiverer? Hvad så med habilitet og inhabilitet?

Nogle har bestyrelsesposter i Lokalrådet. Skal en selvbestaltet del af Lokalrådet besætte det lokale andelsvandværk, overgive det frit til et naboværk og bestemme overflødige investeringer uden medlemmernes viden og tilslutning? Er dette et lokalråds opgave? Vil gruppen gennemføre ulovlig støtte til Lokalrådet?

Mange medlemmer har sagt stop til denne katastrofale handling og har sørget for indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling på Kulsviergården den 7. juni kl. 19.

Alle retsindige borgere anmodes om at møde og stemme for genopretning af skaderne.

Folk med reelle hensigter ønskes fremover i andelsvandværkets bestyrelse. Vandværket og ledningsnettet skal fornyes og vedligeholdes i takt med reale behov, og værket ønskes drevet lokalt og styret af folk, der har medlemmernes tillid.

Publiceret: 31. Maj 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere