Lockouten er en “brutal bissemetode”, skriver Johnny Christiansen fra Enhedslisten. Arkivfoto: John Jessen Hansen
Lockouten er en “brutal bissemetode”, skriver Johnny Christiansen fra Enhedslisten. Arkivfoto: John Jessen Hansen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Lockout - ikke i vores navn"

Af Johnny Christiansen, kontaktperson for Enhedslisten Hillerød, Maltevang 17, Hillerød

Der er risiko for en storkonflikt, der vil genere os alle.

Især arbejdsgivernes lockout vil lamme samfundet.

Jeg vil derfor gerne understrege, at Enhedslistens repræsentanter har modarbejdet lockouten alle de steder, hvor vi er repræsenteret på arbejdsgiversiden, herunder i Kommunernes Landsforening og Regionerne.

Lockoutens omfang er en brutal bissemetode, som sandsynligvis kun bruges for at begrunde et politisk indgreb.

Det så vi under lærerkonflikten for år tilbage, hvor regeringen med Socialdemokratiet i spidsen brugte denne metode for at knægte lærerne og for at få finansieret en reform, de ikke havde penge til.

Vi mener derimod, de offentligt ansatte fortjener større respekt for deres indsats og støtter derfor disse ”hverdagens helte” i kampen for bedre arbejdsvilkår.

Det arbejder vores repræsentanter for, uanset hvor de sidder i det politiske system, og vi er derfor ikke med til at beslutte forringelser for disse!

Publiceret: 05. April 2018 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten