“Jeg vil vove at påstå, at der ikke kommer noget konkret fra Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik og Byrådet, før engang i 2021, hvor næste kommunalvalg melder sin ankomst,” skriver Katrine Williams. Arkivfoto
“Jeg vil vove at påstå, at der ikke kommer noget konkret fra Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik og Byrådet, før engang i 2021, hvor næste kommunalvalg melder sin ankomst,” skriver Katrine Williams. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lappeløsninger på trafikalt kaos i Skævinge

Af Katrine Williams, Industrivej 25, Skævinge

I hvor mange år vil lokalpolitikerne fortsætte med at udføre lappeløsninger på det trafikale kaos, der udspiller sig i døgnets 24 timer, hver dag, hver weekend, i Skævinge?

Som tidligere pointeret af både eksperter, lokalråd og debattører er der fortsat risikofyldte tilstande for bløde trafikanter i Skævinge. For nylig blev to skolebørn ramt af en knallert, der kørte i fuld fart. Dette kunne måske have været undgået, hvis der havde været bedre vilkår for de bløde trafikanter i Skævinge.

Fik du læst: Skævinge Kunstforening: Det er en kunst at skabe kunst

De nuværende fartsteler er ikke fyldestgørende i deres funktion, bilister stormer fortsat i høj fart ned ad indfaldsvejene. “To minus en vej”-konceptet på Strøvej kan muligvis også blive udbredt i resten af Skævinge. Derudover ligger en omfartsvej, der kan navigere lastbiler med tung gods rundt om byen, også højt på ønskelisten. En omfartsvej, som Klaus Markussen (V) omtalte i sin valgpropaganda.

I ugerne op til kommunalvalget var der valgplakater både fra bl.a. Socialdemokraterne og Venstre, der ville gå ind i kampen om sikker trafik i Skævinge. Og i november måned, lige op til valget, kom flere kandidater ud i byen for at erfare trafikken i Skævinge. Jeg vil vove at påstå, at der ikke kommer noget konkret fra Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik og Byrådet, før engang i 2021, hvor næste kommunalvalg melder sin ankomst. Så vil vi jo sikkert se endnu en politisk-turist entourage komme til byen.

Nu må der fart over feltet i Byrådet, så borgerne i Skævinge kan færdes sikkert på vejene. Få nu speederen i bund, og kom op med nogle konstruktive løsninger. Så det ikke kun er i valgtider, der kommer politisk interesse fra højborgen.

Publiceret: 13. Februar 2018 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt