Søren M. Andersens hund blev smurt ind i hundelort, da han luftede den på Skippermosen, skriver han. Arkivfoto
Søren M. Andersens hund blev smurt ind i hundelort, da han luftede den på Skippermosen, skriver han. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Kan hundeluftere i Hillerød øst ikke læse avis?"

Af Søren M. Andersen, Skippermosen 12, 3400 Hillerød

Jeg skrev et indlæg for fem uger siden, men det virker som om kun 20 % i Hillerød øst læser Hillerød Posten.

Jeg har i dag samlet 22 lorte op og samtidig fået en hund med hjem, der var indsmurt i hundelort, fordi den lige skulle rulle sig i græsset, der ligger for enden af Skippermosen.

Det gav mig lige to timers arbejde for at få den til igen at ligne sig selv. Det fortjener jeg ikke, da jeg er den person, der går og samler hundelort op for alle dem, der ikke kan eller vil forstå, hvad det er, man beder dem om.

Jeg kæmper næsten alene for at holde vores dejlige område rent. Et område der er legeplads for både voksne og børn, folk tager solbad og spiller fodbold på området, når vejret tillader det.

Udover hundelorte ligger der også og flyder fyrværkeri, øldåser, ølflasker og ølkapsler på området.

Kommunen vil ikke rydde op efter folk, siger de. Det er folks pligt og ansvar, de her henviser til.

Publiceret: 26. Marts 2018 18:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten