Nick Martin Bojer, der er elev på Levuk, frygter, at han fremover skal gå på Café Oasen. Modelfoto
Nick Martin Bojer, der er elev på Levuk, frygter, at han fremover skal gå på Café Oasen. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Jeg har brug for at gå på Levuk"

Af Nick Martin Bojer, Elev på LEVUK, Godthåbsvej 160,3400 Hillerød

Mit navn er Nick. Jeg er medlem af Levuk og en af de berørte i Hillerød kommunes nye tvangstilbud. Jeg har brug for at gå på Levuk, fordi her er mine bedste venner. Hvilket betyder, at hvis jeg skal gå i Hillerød Kommunes tvangstilbud (Café Oasen, red.), og I ophæver mit medlemskab i Levuk, takker jeg nej til Oasen og kommer til at sidde derhjemme og være ensom.

De pædagoger, der arbejder på Levuk har jeg kendt i 10 år, og de har en særlig betydning. Jeg kan ikke tåle nye mennesker, det vil tage mig mange år at vænne mig til nye personer og deres personligheder. Jeg tror ikke, de på Oasen kan varetage mine interesser, og jeg er bange for at blive mobbet igen, som jeg blev før Levuk, og det vil fyre op under min ADHD igen. I Levuk har jeg venner, der kan hjælpe, når jeg bliver utryg, og de kender mit handicap. De pædagoger, der kender mig godt, kan også hjælpe mig.

Jeg tror, at Oasen kan ødelægge hele min vane-tidsplan. Jeg er vanemenneske som bare pokker. Det er ikke godt for mig, at det her sker. Når sådanne besparelser sker, bliver jeg rigtig utryg, og min autisme har svært ved at forholde sig til det. Jeg bliver stresset af disse besparelser, og jeg tænker på det hele tiden. Jeg kommer til at have bange anelser, indtil dette (forhåbentlig ikke) bliver besluttet.

Grunden til, at jeg ikke deltog i mødet på Oasen, var at jeg bliver bange for at sidde mellem mange nye mennesker.

Jeg har brug for Levuk. Hvis jeg ikke har det sted, falder mit liv fra hinanden. Det er her mine venner er, og jeg vil være. Så please lad mig blive og kald mig ikke bare en besparelse.

Publiceret: 24. August 2017 08:20
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt