Leo Knudsen undrer sig over, at en uddannelsestation i Helsingør er blevet en del af det afbalancerede Danmark. Arkivfoto
Leo Knudsen undrer sig over, at en uddannelsestation i Helsingør er blevet en del af det afbalancerede Danmark. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Hvorfor læreruddannelse i Helsingør?"

Af Leo Knudsen, tidligere direktør for Børn, Familier og Kultur i Hillerød Kommune, Slotsgade 52B, Hillerød

Åbent brev til regeringen.

Kære Sophie Løhde og Lars Løkke Rasmussen.

Jeg har med forundring noteret mig, at oprettelsen af en uddannelsesstation i Helsingør med en delvis (isoleret) læreruddannelse er blevet en del af det afbalancerede Danmark.

Forundringen er affødt af, at der i uddannelseskredse i flere år har været en erkendelse af, at monofaglige miljøer ikke er nogen god idé. Begrundelsen er, at de udfordringer som velfærdsuddannelserne møder i den daglige praksis efter endt uddannelse ofte er så komplicerede at løsninger forudsætter tværfaglige kompetencer. Altså samarbejde mellem de monofagligt uddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer. Der var en grund til at nedlægge alle de små uddannelsesinstitutioner og danne først CVU'erne og efterfølgende professionshøjskolerne med tværfaglige studiemiljøer. Velfærdsuddannelserne skulle ”vokse op” sammen.

En sammenhængende indsats på børne- unge og familieområdet forudsætter, at alle arbejder under forståelsen af ”Fælles børn – fælles ansvar”. Det er vigtigt med både den pædagogfaglige, socialfaglige og den lærerfaglige deltagelse, men det er nødvendigt, at der udvikles en fælles forståelse.

Alle medarbejderne i institutionerne og den samlede ledelseskraft må udvikle og fastholde strategier og arbejdsformer, der undgår udstødelse af svage grupper i samfundet. En udstødelse, der ofte sker både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt, socialt og kulturelt. Det er ikke nogen nem opgave og kræver holistisk tænkning.

Alternativet til en succes i forsøget på at undgå udstødelse og den opvækstbetingede negative ”sociale arv” vil være en forarmelse af det enkelte individ og i sidste ende en trussel mod demokratiet.

Beslutningen må derfor være båret alene af et politisk ønske og ikke forankret i hverken forskning eller uddannelsestænkning. Det må systemet så leve med.

Publiceret: 19. Januar 2018 19:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt