Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvordan løser møder IT-problemerne på vores skoler i Hillerød?

Byrådskandidat for LA, Elisabeth
Stieper Tofte, Favrholmvænget
100, Hillerød

Det er trist at læse, at vores skoler her i Hillerød kommune kæmper med deres IT-infrastruktur, at det påvirker undervisningen og dagligdagen for både lærer og elever i en sådan grad, at en lærer ser sig nødsaget til at kommunikerer det via læserbreve til kommunen.

Fra min side skal der lyde rigtig meget ros og respekt til Stine Falk Nielsen for at tage ansvar og ikke ”bare lade stå til”.

Det interessante var dog at læse skolechefen i Hillerød Kommunes svar. Kære skolechef, uvidenhed ikke er en undskyldning – men et problem i sig selv, hvilket jeg ikke kan læse anerkendes i indlægget.

Der listes forskellige tiltag i form af undersøgelser fra KL, møder i Børne- og Familieudvalget samt systemgennemgangen. Systemgennemgangen er det eneste af disse initiativer, der reelt fører til en løsning af problemet. Med mindre Børne- og Familieudvalget skal diskutere f.eks. IT-systemers skalerbarhed eller økonomien, så kan jeg ikke forstå, hvorfor problemet skal afvente et politisk møde.

Opsætning af større IT-infrastruktur med nødvendig sikkerhed er ikke et unikt problem for hverken kommunale eller private virksomheder, og med mindre der mangler nogle argumenter, vækker det stor underen hos mig, hvad der gør denne sag politisk og ikke et driftsproblem, der bare skal løses?

Jeg og Liberal Alliance savner det vigtigste initiativ, som er det eneste, der bør involverer politikkerne: Hvordan kan vi gøre kommandovejene enklere og klarere og fjerne unødvendigt bureaukrati, så problemer, som dem Stine Falk Nielsen redegør for, kan løses i stedet for at sovse det ind i politik og dårlige undskyldninger fra ledelsen i Hillerød kommune?

Desuden mener vi, at man bør arbejde mod at sikre at ansvar, beføjelser og realisering af kerneydelserne er klare og fungerer uden daglig politisk indblanding.

Publiceret: 03. Marts 2017 04:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt